Har set ‘Rumle’

Her til aften har jeg for første gang kunnet se på Linda’s mave når Rumle sparkede. Ja, det hedder han altså nu. Og, Ja, vi tror også det bliver en dreng. Linda er begyndt at have lidt baby-mave, og jeg syntes det klæder hende.

Hun var til 2. scanning her for en uge siden, og jordmoderen var næsten sikker på at det bliver en dreng. Så hvis det nu bliver en pige, så bliver vi meget overraskede.

Ronja og Freya har sunget deres første sang for “babyen”. Og Ronja vil gerne snart holde den. Så jeg tror de har accepteret at der kommer en mere.

Men jeg tror også at det giver en ny usikkerhed. Freya har nu 2 gange kommet til at tisse i bukserne, selvom hun sagtens kunne have nået ud til toilettet. Og vi er også begyndt at give hende ble på igen om natten, fordi hun havde flere uheld på en uge. Så jeg tror måske hun er lidt usikker også.

Ronja er blevet stor. Hun er blevet mere fræk også, og hun reagerer meget anderledes også i de her dage. Hun bestemmer mere selv nu. Hun kan også finde på at gøre nøjaktig modsat af hvad vi siger til hende. Men stadig er hun en “forhandler” og en “integrator”; hun vil gøre meget for at holde sammen på alle.

I bund og grund tror jeg bare at vi ikke “bestemmer” mere over hende på samme måde, men at hun er kommet ind i en anden fase af barndommen. Det er nok noget ævl, men jeg ser det alså sådan. Hun bliver 5 år om ca. 14 dage, så det er ikke fordi hun er så gammel.

Jeg har travt i tiden. Jeg har et projekt der skal afleveres i næste uge, og jeg har en opgave til at projektleder kursus jeg også skal være færdig med. Så alt er lidt presset. Linda har det godt med sit arbejde. Jeg ved hun håber på at kunne komme tilbage efter hendes barsel. Men nu må vi se.

– Jesper

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.