Nu tror jeg Freya kan se og m\u00e5ske kende os.
\nI g\u00e5r aftes l\u00e5 hun p\u00e5 gulvet efter at jeg havde skiftet hende og stor-grinede. Vi snakkede l\u00e6nge, men s\u00e5 blev hun tr\u00e6t og skulle op i liften og sove.
\nDet virkede som om at hun smilte n\u00e5r jeg grinede, og at hun m\u00e5ske kunne kende mig.
\nDet var bare dejligt.
\nHun er heller ikke s\u00e5 bange for Ronja mere. Hun begynder ikke bare at gr\u00e6de fordi Ronja piller lidt ved hende. Hun er stadig meget lyd-f\u00f8lsom, men det m\u00e5 ligesom g\u00e5 som det g\u00e5r. Vi skal ogs\u00e5 v\u00e6re her, og Ronja skal ogs\u00e5 have lov til at lege omkring hende.
\nByggeriet st\u00e5r lidt stille. Vi venter p\u00e5 sp\u00e6r og vinduer, som skulle komme n\u00e6ste uge (uge 32).
\nI entreen har vi f\u00e5et flyttet ford\u00f8ren lidt ud, s\u00e5 vi nu har en entre, men der mangler stadig vinduer. Det ene kom i torsdags, men vi mangler de sidste faste vinduer.<\/p>\n
Vi skal til (min moster) Gittes 40 \u00e5rs f\u00f8dselsdag idag. Det bliver godt, s\u00e5 skal det sidte af familien se Freya.<\/p>\n
–Jesper<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Nu tror jeg Freya kan se og m\u00e5ske kende os. I g\u00e5r aftes l\u00e5 hun p\u00e5 gulvet efter at jeg havde skiftet hende og stor-grinede. Vi snakkede l\u00e6nge, men s\u00e5 blev hun tr\u00e6t og skulle op i liften og sove. … L\u00e6s resten