Freya havde sin første dag i børnehaven i går (fredag). Det gik fint. Hun legede ude, i tumleren, og de sang 2 sange. (Efter hvad hun selv fortalte.) Og hun var meget, meget træt til aften. Så det var gået godt, og vi syntes det har bekræftet os i at hun erklar til at komme afsted.
Heldigvis havde Ronja kigget over til hende en enkelt gang, men et var vist også det hele. De er ved at blive store, der er ikke noget “baby” over dem mere. Det er ikke til at forstå, at det er gået så hurtigt.
Ronja harjo været ved læge for at få taget en allergitest. Og vi har fået at vide at hun har mælkeallergi, og at hun ikke kan tåle æggehvide. Så det forklarer jo hvorfor hun har konstante maveproblemer. Nu prøver vi så at tage “mælken” væk, og ser.
Hun har fået det bedre på grøn stue. Hun har ikke været så tryg på stuen, men det virker som om at hun nu ved hvor hun skal være. Hun ved også at hun om noget tid skal i slusen, så hun har styr på næste trin også.
Jeg tror også at hun har fået sig en kæreste; han hedder Daniel.
Hun har bedt om at få støttehjulene af cyklen. Og lige nu øver vi os i at cykle uden. Hun er ved at fatte hvordan det foregår, men der er noget vej igen.
Freya er også begyndt at cykle selv. Hun har styr på hvordan det skal gøres, hun mangler bare “musklerne”.
Jeg har fået nyt job. Jeg skal starte den 1. juni hos Djurslands Bank i deres IT afdeling i Grenå. Det glæder jeg mig meget til. Det er en “lille” afdeling på 10 mand, så jeg regner med at der bliver lidt bredere kompetancer. Og jeg glæder mig til at få noget “frisk olie” på systemet. Jeg ved også at jeg får noget mere ansvar. Så alt i alt skal det nok blive godt.
Det er svært at sige farvel til CCI. Trods alt har jeg været der 11 ½ år. Jeg har mange gode minder derfra, men lige nu er det nok sådan at jeg glæder mig mest til at starte på noget nyt.
Og så er det jo ved at blive sommer. 🙂 Linda sidder med hovedet begravet i bøger. Hun skifter mellem at læse og skrive. Det bliver på et hængende hår om hun får lavet 3 opgaver indtil juni hvor de skal afleveres. Men hun arbejder hårdt, og så kan man jo ikke gøre mere.
– Jesper