Linda færdig med høremodulet

Så er Linda blevet færdig som Tale- og Hørepædagog. Vi er glade for at have hende lidt hjemme igen, og det er dejligt at alting ikke længere bare er “goddag og farvel”. At hun så også fik en glimrende eksamen er bare et plus.

Jeg har tabt mig 13 kg. og jeg er begyndt at løbe igen. Det tør jeg godt skrive fordi jeg gik på kur i November 2012, og efter at jeg havde tabt 10 kg. i april prøvede jeg at begynde at løbe igen. Det gik forbavsende godt. Jeg fik ikke ondt i hverken hofte eller knæ sådan som jeg havde de andre gange jeg har “prøvet til”. Så det har været en fornøjelse.

Jeg taber mig ikke så meget af det men det er heller ikke vægten der lige nu er det vigtigste. Det er at jeg har det godt. 🙂

Men jeg har meldt mig ud af 100+ kg klassen, og sådan skal det blive ved med at være.

Vi har nu meldt Ronja og Freya ud af SFO’en. De går hjem hver dag fra skole, og laver nogle af deres lektier. Der er børn i nabolaget, og hvis de går et sted hen sender de en SMS. Det er dejligt at det er kommet dertil. 🙂

Anders er også blevet større. Han vokser meget, og syntes stadig at han bestemmer det hele. 🙂 Det gør han også. 🙂 Men vi forsøger at dele tiden ligeligt.

Freya har fødselsdag i næste uge. Det glæder vi os til, der kommer 15 piger fra klassen, og Freya mangler stadig at finde ud af om hun vil have pigerne fra vejen med også.

Jeg har en stak citater liggende:

Anders: “Jeg kan ikke tåle at blive kysset.”

– Efter at jeg (Jesper) kyssede Ronja og ham meget, og Ronja sagde “Ad”.

—-

Linda spørger Anders:

Linda: “Hvad skal du være når du bliver voksen?”

Anders: “Være sådan en der sælger is og slik.”

—-

Anders: “Jeg ved godt hvad bestikkelse betyder. Det er når manfår ‘kør-rundt-øjne’, og ‘op-og-ned’ mund.”

Linda havde svært ved at holde masken.

—-

Freya vågner om natten og griner og griner. Vi troede at nogen græd, men hun skralder griner. Hun siger at kom til at tænke på jordbær i Ronja’s hoved, altså at nogen kastede det på Ronja. Bagefter kom hun til at tænke på hvad nu hvis det var bananer.

Hun kunne intet huske dagen efter. 🙂

—-

Ronja, Freya, og Anders har gang i en god mor-far-barn leg, og Ronja siger:

“Jeg har 3 børn, og det er totalt-hårdt.”

Vi grinte.

—-

Jeg tror det var det.

– Jesper

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.