Citater

Nu er det jo et stykke tid siden jeg har skrevet sidst, så modsat hvad jeg plejer, så vil jeg begynde med ungernes citater:

Anders: “Mor, trænger du ikke lige til et kæmpestort smækkys ?” (5/12-13)

Mor: “You’re wellcome – hvad betyder det?”

Anders: “Ingen årsag. – og det betyder så ‘vel bekomme’.”

Nogen har nok set rigeligt med “Dora” på NetFlix 🙂 (nov. 2013)

Anders: “Mor, du er den smukkeste og den sødeste mor i hele verden.” (10/11-13)

Og så er der lige denne snak fra spisebordet hvor vi snakker om at mormor og morfar er begyndt på en 0-gluten, 0-kulhydrat, og 0-sukker kost. Når børnene kommer over er det derfor slut med slik og is.

Ronja: “Vi må heller ikke få is mere.”

Freya: “Til gengæld må vi få kolde ærter.”

– det var da altid godt. 🙂

Siden jeg skrev sidst for 3 mdr. siden har vi overstået et efterår hvor der har været fart på for os alle sammen. Ronja og Freya har begge fart på i skolen, og de bliver rigeligt udfordret når vi hjemme tager højde for de fritidsaktiviteter vi også gerne vil have de passer.

Både Ronja og Freya læser nu alt de kommer i nærheden af. Sangbøger, blade, skilte, indholdsfortegnelser, ingredienslister, … Det er fint. Jeg kan mærke at de lærer af det hele.

Anders har skiftet stue fra gul til grøn. Han er nu 4½ år, og kan potentielt set komme i skole fra han er 5,2 år. Men lad os nu se.

Ronja er fyldt 10 år. Og hun er den den største i sin klasse. Vi kan også mærke at vi har en pre-teenager i familien. Men heldigvis er der gode sider ved at have en stor pige i familien. Det er dejligt, når vi pludselig hjælper hinanden med at lave aftensmad. Eller når hun kan sætte ord på hvad hun tænker. Eller hun lige skriver en besked på køkkenbordet om hvor hun er gået hen.

Freya har været på kunst skole her i efteråret. Det har gjort meget ved hendes malerier. Hun elsker at tegne og male, og kan gøre det længe uden at spørge eller skulle have input. Hvis man mangler en gave til hende så falder papir, pensler, eller farver altid i god jord. Og det passer bare godt med hendes kreative hjørne, fordi hun “plejer” se ting på en helt anden måde end os andre, så tit kan vi bare grine fordi hun kommer med nogle andre vinker :-).

Tilbage er vist bare at ønske en ‘glædelig jul’,

– Jesper

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.