Nu er Ronja blevet 4 år. Det har været en lidt hård uge, fordi vi holdt fødselsdag 3 gange. Først for naboerne, så for børnehaven og så for familien. Men det har været hyggeligt og kan ikke gøres anderledes.
Ronja havde glædet sig meget, og hun har været glad for alle besøgene og alle gaverne. Hun har taget næsten alt legetøjet i brug. Specielt har vi (Linda og jeg) måttet sande at hun måske var stor nok til at begynde at kigge på Barbie dukker, fordi hun fik en og har virket glad for den. Men perlerne og perlepladerne er også kommet i brug.
Ronja har været til hørelæge i dag. Og hun skal have taget polypperne og have dræn i begge ører. Vi har bemærket at hun har svært ved at høre. Det gælder både når vi siger noget i normalt lydleje. Men også hvis vi står i et andet rum og kalder på hende så kan hun ikke høre hvor vi kalder fra. Så hun blev kigget efter, og der var vand i ørene. Så derfor skal polypperne tages. det bliver på mandag, hos hørelægen. Så det går da stærkt.
Hun er begyndt at komme i trods-alderen. Det er godt, vi har ventet på det. Men selvfølgelig er det lidt hårdt.
Freya snakker meget og hun følger efter Ronja. Men lige i tiden er det meget mere Ronja der rykker. Freya vokser heldigvis.
-Jesper