Det er et stykke tid siden jeg har skrevet sidst, og der er da også nogen ting at skrive om.
Ungerne har været noget syge. De har begge haft en omgang influeza. derudover har Ronja fået dræn i begge ører, og hun har fået taget polypperne. Der var en del polypper, det var ikke de største, men heller ikke de mindste, lægen havde set. Drænene i Ronja’s ører vat til gengæld nødvendige. Det var på tide de kom i, og vi har gået og tænkt at vi burde have reageret noget før på de “advarsels signaler” der har været. Men det nytter jo heller ikke noget.
Vi har været til Palles 60 års fødselsdag. Han er gået på pension nu. Han trænger også til det, fordi armen og skulderen er slidt. Det var en god fødselsdag (d. 22. december). Vi nød det hele. Vi blev både hentet og bragt, så vi fik også lidt inden for vesten. Vi puttede ungerne kl. ca. 21, på nogle luftmadrasser.
Men det gik ikke for Freya, hun skulle op og danse. Så hun kom op igen og dansede rundt til kl. ca. 1. Det så sjovt ud, hun nød at der var levende musik, og så hoppede hun bare videre og videre. Dagen efter var hun noget træt.
Der sker ellers mange andre ting med Freya i tiden. Vi øver stille og rolig med at tage bleen af hende. Ikke når hun sover, men om formiddagen. Hun har haft sit første uheld, men det skal nok komme. Hun har nogle gode sprogblomster. F.eks. så siger hun “Mig-ja” når hun siger “Freya”. Hun siger ikke “s”. Så når hun får fiske-olie, er det altså “fikeolie”.
Ronja er i fuld gang med at lære bogstaver. Hun kan R, O, N, og nogle gange: J, A, L, og F. Hun tegner de første, men de sidste siger nu kun findes i Freya’s navne eller i Lindas navn. I øvrigt så øver hun sig i at rime. Nole gange er det det trivielle rim “Ronja – Ronja”, men der er gange hvor hun virkelig finder på et “rigtigt” rim.
Hun er også begyndt at lave fis med os, for at lave sjov. Det var virkeligt sjovt, her i forgårs, fordi det virkede på hende at hun var så meget “med i det”. Hun tog en bid af Lindas leverpostej-mad, for at se om Linda så det når hun kom tilbage. Mere avanceret behøvede det ikke at være.
Hun har også imponeret mig ved at have styr på hvem hun har fået sine julgaver af. Vi har ikke mere end nævnt det da hun pakkede op, og snakket lidt om det. Men der virker som om hun har styr på det.
Hvilke så bringer mig frem til julen. Vi har holdt jul hjemme. Mormor Margit og morfar Palle kom og anden blev som sidste år grillet på Weberen. Den blev ikke så god som sidste år.
Forskellen tror jeg har været at jeg sidste år brugte noget almindelig grillmarinade til at marinere den i. Og så tror jeg den i år fik for meget varme. Den var oppe på 89 grader, hvilket nok har drevet for meget fedt af den.
Ellers så var det hyggeligt. Jeg håber det bliver sådan næste år også.
Vi hygger os hjemme på ferie. Men det er ikke fordi vi får snakket så meget, Linda og jeg. Linda skriver på en opgave til d. 3. januar, og hun bruger tiden på at læse og skrive. Det er træls, men vi glæder os begge to tildet er overstået.
Og overskriften ? Jo, det var noget Freya sagde da jeg puttede hende her til aften: Hun ville have fat i “nullen” i dynen (indholdsfortegnelsen, der sider fast på en flap), og så ville hun gerne have at vi sang “Solsikke, se den anden vej” som godnatsang. Den synger vi i øvrigt altid.
Glædelig bagjul, og godt nytår til alle.
-Jesper