En opdatering

Jeg har haft en uge hvor jeg næsten ikke har kunnet følge med, nu er det endelig weekend, og den vil blive nydt i fulde drag.

Sidste weekend tog vi på Danland Hotel i Ringkøbing. Linda er blevet færdig med hendes sidste opgave. Ikke til tiden, men hun skal i det mindste ikke skrive den til Maj, hvor der er afleverings frist næste gang. Det ville vi fejre, og holde lidt fri sammen. Det var godt, og der var jo både et badeland og en legeplads. Så vi manglede ikke noget. 🙂

Linda er begyndt at læse igen denne uge. Heldigvis har vi fået fat i de fleste af hendes bøger. Det har vi været heldige med at få gjort tidligt, så vi har nu de fleste.

Ronja har lige lært at tegne hjerter. Hun viste os et her den anden aften. Hun har været til Disco-fest her til aften i Nyvang (børnehaven i Auning). Det var vist en god fest. De havde både farvet lys, serpentiner, og farvede drinks (med IS). Hun havde ikke lyst til at komme derned, men hun var heller ikke til at få derfra. Med andre ord: Hun skulle “slæbes” frem og tilbage. 🙂

Ronja kender hendes navn nu. Hun tegner de mange bogstaver fra sit og Freya’s navne.

Freya blev hentet en dag i forrige uge og sagde “God Jul” til Else Marie (dagplejeren). Men det er ikke de eneste guldkorn der kommer fra hende.  Hun har både sagt “Jeg elsker dig”, her til aften (til Linda). Men hun fortalte mig også den anden aften “Du er min ven”. Jeg ved ikke hvor meget hun forstår af det, men det er hyggeligt.

Freya er noget af en TV-narkoman. Hun kan stå lige foran fjernsynet, og snakke med TV-værten. Den anden aften kunne jeg næsten ikke råbe hende op, hun var helt væk.

Idag viste hun os at hun har lært at trække lynlåsen op. Det er  endnu en ting, hun bare har luret af fra Ronja.

– Jesper

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.