Vi har lavet meget siden sidst. Freya har haft fødselsdag. Linda har afleveret sin hoved opgave. Jeg er kommet i gang på mit nye arbejde.
Alt i alt har det været lidt hektisk. Jeg håber at de næste par uger vil være lidt mindre spændende.
Linda fik afleveret sin hovedopgave. Det endte med at hun sad og skrev hele den sidste nat, og at vi fik opgaven printet kl 7.00 om morgenen. Men den havde både indholdsfortegnelse, forside, og en ordentlig litteratur fortegnelse. Så det var da næsten for meget at blive færdig 5 timer inden den skulle afleveres ;-).
Freya er også blevet fejret behørigt (med hendes 3 års fødselsdag). Farmor og farfar var her, Lasse og Pia, mormor og morfar, Flemming og Susanne, og mandag kom børnehaven.
Ronja og Freya leger meget sammen i tiden. De spiller op til hinanden og en start på en leg kan god være:
Ronja: FREYA, skal vi ikke lege mor og baby; så kan du være babyen ?
Freya: Wahhhh ….
(Underforstået, at hun allerede har sat sig ind i at være baby, og “tuder”.)
På den “knap så positive” side så er de begge to ved at komme i trods-alderen, og der lærer de også af hinanden. Der bliver talt med meget store bogtaver nogle gange. Det er tit det er for døve ører, desværre. Men jeg tror bare ikke at vi kan gøre noget, det er nok bare noget vi skal over.
Mit nye arbejde er på mange måder det samme som det gamle. Hvilket er positivt. Jeg er med til at “sætte strøm på” nogle af de arbejds processer i Djurslands Bank som kan gøres mere strømlinede. Det er positivt fordi det betyder at man i banken får tænkt over arbejdsgangene, og får effektiviseret. Jeg føler det som en udfordring fordi det er nogle helt nye værktøjer (Lotus Notes, og dermed Lotus Script og Java), og en lidt anden udviklings-model (mere “Fast track” og ikke “Release styret”).
Men på mange måder er det også en fortsættelse af mit gamle arbejde fordi jeg stadig kommer til at skulle have et stort overblik, og tænke på hele processer. Jeg kommer også til at skulle have et stort netværk (ligesom på CCI), fordi der naturligt vil være ting jeg kommer til at skulle lære fra de mere “bank kyndige”.
De ting jeg ikke havde regnet med, er mere på den tekniske side. Jeg har opdaget at Lotus Notes er en god platform at lave interne systemer på. Den byder også sig selv til som en integrerings platform. Forstået på den måde at web services, hjemmesider, bruger validering, og (tekst baserede) databaser, altsammen kan laves i samme system. Modsat hvad jeg har været vant til (Apache/Tomcat, Oracle Application server, Oracle Database, Open LDAP (eller anden LDAP), hjemmesider, og noget CCI software der imellem), så er alting integreret i samme “framework”.
Jeg håber at banken også vil syntes at de får noget ud af at have mig der.
Jeg vil over og se noget TV, og læse de sidste nyheder fra mine 8 nyhedskanaler. Jeg er ikke rigtigt kommet i gang endnu, idet jeg har siddet og savlet over den nye iPod der kommer i Juli 2008.
-Jesper