Stadig ingen aktivitet

Det er snart ved at være d. 31. marts, den dag Linda er sat til. Men der er endnu ikke nogen tegn på at Rumle vil ud. Linda er lidt besværet. Så vi går og venter.

Vi har jo valgt at Ronja ikke skal fortsætte i børnehave klasse i år. Det virker som om at hun har accepteret det nu, og at hun er ved at vænne sig til det. Jeg bliver mere og mere sikker på at det var det rigtige for Ronja.

Her til aften puttede jeg Ronja og Freya, og Freya faldt hurtigt i søvn. Ronja derimod havde ikke vænnet sig til at det er blevet sommertid, og havde svært ved at falde i søvn. Hun lå og brokkede sig:

Ronja: “Men jeg kan altså ikke sove. ”

Far: “Det behøver du heller ikke, du skal bare lægge ned og putte.”

Ronja: “Hvor skal lillebror ligge når han skal sove?”

Far: “Det skal du ikke spekulere på, Ronja.”

Ronja: “Hvor er mor henne?”

Far: “Hun sidder oppe i sofaen.”

Ronja: “Men jeg kan altså ikke sove. ”

Det næste jeg hørte var nogle snorkelyde. Jeg nåede ikke engang og svare, og var egentlig ved at acceptere at hun måske skulle have lov til at komme lidt op igen. Men det var så ikke nødvendigt.

I lørdags om morgenen klokken ca. 6, vågnede Ronja, kom hen i døren til vores soveværelse og sagde:

“BØHH; det er lyst udenfor så nu er det morgen.”

Vi kunne ikke lade være med at grine, for det var humor på “højt” plan.

Freya har haft nogle sprog blomsker her de sidste uger. Hun har nogen gange så meget hun gerne vil sige at hun slet ikke kan følge med. Hun når så kun at sige de første par ord af en sætning, og det lyder som om hun “stammer”. Men det er ikke “rigtig stammen”, det er bare fordi hun er ivrig.

I Udbyhøj går det fremad med sommerhuset. Der er kommet tag på, nogle af vinduerne er monteret, og inddækningen/yderbeklædningen er på plads i alle vinduerne. Man kan virkelig se der sker noget.

-Jesper

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.