Anders kan vende sig

I foregårs så vi for første gang Anders vende sig fra ryggen om på maven. Linda og jeg sad og snakkede og så lå han lige pludselig og brokkede sig på legetæppet over at han var ramlet ind i en af pindene i siden. Derudover spiser han grød, og han er glad for at drikke af kop. Han vil gerne selv holde koppen, men det syntes Linda ikke er nogen god ide.

Ellers så har de alle 3, Ronja, Freya og Anders, været lidt småsyge. Ronja ogFreya havde “noget i kroppen” og blev snottet, et par dage. Anders har haft feber, og har spist meget dårligt i snart 14 dage. Han er dog meget opmærksom og nysgerrig. Man kan ikke få lov til at lægge ham fra sig, hvis han først har fået øje på noget. Man kan også mærke at han har en stærk vilje. Han han ikke lige har lyst til at spise eller sove, så bliver det bare en kamp. Og det er så selvom han er hunde-sulten eller stage-træt.

Linda har ryddet op på pigernes værelse. Vi har købt en ny reol til at holde lidt mere orden. Nu håber vi at det holder.

Det har gået godt med sommerhuset i Udbyhøj. Palle er færdig med at sætte Hardi-planken på væggene udvendig. Der er sat brædder på undersiden af udhænget i begge gavle. Gulvet kommer på næste fredag, så lige nu er han nok ved at lægge strøer til at lægge gulv på. Maleren kan først komme om et par uger, men der er linolium på gulvet i badeværelset. (Og et midlertidigt toilet er stillet op.)

Så der er ved at være “klar” til indretning, når der nu er malet.

-Jesper

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.