Hold da op hvor er det lang tid siden jeg har fået skrevet sidst.
Vi har holdt jul hos Margit og Palle. Det var meningen det skulle have været i sommerhuset, men det er ikke helt færdigt. VI er i gang med at stille køkken op. Terrassen har Palle snart oppe. Der er lyskontakter i stue-al-rummet. Men vi hænger lidt i at der ikke er færdigmalet i værelserne eller i badeværelset. Maleren har så også “kun” haft 6 mdr, til at male huset i. :-).
Anders har fået 2 tænder, og med hans opførsel, og med den måde hans gummer føles, så tror vi at der er 2 mere på vej. Han kravler nu. Ikke kun det der “møven”; han sætter sig på numsen, og er ved at blive vant til at rejse sig ved ting. Han er en selvstændig herre der ved hvad han vil. Og man skal sandelig ikke tro man kan få ham til hvad som helst.
Han vejer 10,6 kg., og har nogle enorme hænder. De er lige så store som Freya’s.
Apropos Freya, så tænker hun meget over tingene. Hun stiller spørgsmål ved tingene så vi ved at hun tænker meget over tingene. Her til aften sad vi og læste “Cykelmyggen Egon og Dansemyggen”, hvor der er nogle mygge-æg der bliver klækket i vand. Freya sidder og kigger stift på billedet, så jeg ikke kan bladre videre. Da jeg spørger til hvorfor, siger hun at hun kigger efter “skallerne”. Og så sidder vi og snakker lidt om hvor ægge-skallerne er blevet af i vandet.
Det er dog ikke alle ting hun er lige god til. Hun er lidt svær at holde til ilden, og hun smøler meget. Hun er også meget svær at få til at rydde op:
Linda: “Der er vist også en lille rodemikkel gemt i dig?”
Freya: “Jamen mor, det er fordi min krop vil altså ikke rydde op.”
Det går umanerligt godt med at få tegnet tegninger. Både Ronja og Freya er produktive. Der er nok et par tegninger med hjem hver dag fra børnehaven.
Ronja skal jo i ‘SFO’ her til foråret, og hun skal begynde i skole efter sommerferien. Hun er klar til at komme af sted. Men vi er jo nok lige så nervøse som vi kan være. Hun er en stor pige, og vi kan mærke at hun tænker meget over tingene. Hun er ikke vores lille pige mere. Nu virker hun som en meget selvstændig pige. Vores rolle er skiftet fra at lære hende alt, til at støtte hende i de ting hun selv lærer.
– Jesper