Det er længe siden jeg har skrevet sidst, og vi har haft travlt.
Vi har været lidt syge. Alle undtagen Linda har haft influenza. Heldigvis kun en gang.
Anders er nu 8 måneder. Han pludrer meget, og han smiler og griner. Han er først lige begyndt at stille sig på alle 4. D.v.s. han står lidt på knæene og på hænderne. Man kan ikke kalde det “kravle”, fordi han har endnu ikke fundet ud af at flytte hverken arme eller ben. Men han er ved at gøre mine til at begynde på at øve sig.
Og det er jo da godt. I tiden sover han ikke særligt godt. Så han sover måske 1 1/4 time mellem kl. 06:00 og til kl. 19:00. Og så om natten sover han måske 8-9 timer om natten, afbrudt af ca. 2 flaske-pauser. Så er der plads til forbedringer.
Freya vokser. Hun er begyndt at spise mere, og vi syntes vi kan se at hun gror. Hun kan kende næsten alle bogstaver (z kendte hun ikke, og jeg tror det samme gælder med æøå). Hun går og spørger til hvad <3 tilfældige bogstaver> betyder. Så det kommer ikke til at tage lang tid før hun knækker koden, og vil begynde at læse.
Freya er også begyndt at være mere fræk, og det gælder også i børnehaven.
Det virker herhjemme som om Ronja er ved at være klar til at komme i skole. Hun er mere ovenpå end hun har været længe. Hun viser også at hun er meget glad for Anders. Hun vil gerne sidde med ham, og hvis hun fik lov ville hun også gå omkring med ham.
Vi glæder os til jul. Vi pyntede op i dag.
-Jesper