Ronja er begyndt i skole

Idag er Ronja begyndt i skole. Det har været en stor dag, og hun har glædet sig meget. Derfor havde vi heller ikke sagt til hende hele ugen at det var torsdag. Ellers havde hun spurgt til det hele ugen :-).

Hun virker til at være blevet så stor mens vi har haft ferie. Jeg ved godt at det selvfølgelig kun har været vores syn på hende der har rettet sig. Men hun er ikke længere den lille pige, som vi har passet på før.

Ferien var hjemme, og i sommerhuset. Vi havde 3 uger. Den første gik med at besøge farmor, og få gjort rent i hytten. Den anden var vi i sommerhuset. Den sidste uge lavede vi ikke så meget. Vi havde besøg af Dorthe og Jacob, men ellers var der ikke meget på programmet.

Jeg ved godt det lyder kedeligt, men det var godt. Ungerne legede og legede. Vi var på nogle korte ture til Mariager, Djurs Sommerland, og nogle korte cykelture. Det var ikke fordi Ronja og Freya ønskede at der skulle ske mere. Så vi lavede ikke mere.

Anders er ved at blive en braser. Han har temperament, og det viser sig også flere gange om dagen. Han forstår alt hvad vi siger, og han nikker og ryster på hovedet, hvis man spørger ham om noget. Han kan sige nogle få ord: far, (mor), flue, av, sut (‘dut’), drage, tom, og tak. Han plejer at sige ‘tak’ når vi er færdige med at spise. Men han har brilleret med at sige ‘tak’, og så aflevere sin tomme tallerken. Det er selvfølgelig noget han kopierer fra Ronja og Freya.

Han er også god til at udføre beskeder. Jeg har et par gange fået ham til at bære nogle ting ind på bordet når vi skulle spise. Han ved godt at tingene skal ind på boredet, og forstår også godt beskeden. Det eneste kan være at hvis det han skal bære er for tungt, så kan han ikke løfte det op på bordet. Linda har prøvet at bede ham om at hente sine sandaler i entreen. Og det gjorde han så også.

Så der er forståelse i hans hoved mellem ordene, og det han gør.

Jeg har desværre ikke nogen gode citater denne gang, men håber på at de kommer til næste post.

-Jesper

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.