Vi er nu ved at komme ud af januar, og de sidste 3 weekender har været rolige. Det er de næste ikke helt. Men det har da været dejligt at have lidt ro på.
Vi går og skranter lidt allesammen. Det var først Anders, så pigerne, og nu også Linda og jeg. En eller anden form for influenza. Irriterende.
Ronja er en stor pige nu. Vi begynder at kunne mærke at vi ikke længere har en “lille pige” men en “stor pige”, som tager sine egne beslutninger. Hun er også begyndt at forholde sig til det vi siger på en anden måde. En lille forsmag på hvad der venter i teenage-årende ?
I skolen er Ronja begyndt at lære at “børnestave”. Hun rammer ca. 1/2 delen af bogstaverne rigtigt; også i de lange ord. Men jeg er sikker på at hun kommer efter det ret hurtigt. Når hun siger hvad der står, så kan jeg godt forstå hvorfor hun siger ordene som hun gør. (Ronja har i øvrigt banket Linda i vendespil, uden at få nogen form for hjælp eller medlidenheds “hjælp”. Hun er en skrapsak til det.)
Freya er nu meldt til skole. Det er vildt at hun er der nu, men hun er klar og vil få meget ud af at komme i SFO og skole sidenhen. Hun trænger til at komme ud af børnehaven. Hun kan alle bogstaverne, og hun er også begyndt at “stave”. Hun opfinder sine egne ord.
Vi plejer jo at synge et par sange når vi putter om aftenen. Hun er nu begyndt at lave sine egne sange. Hun stikker hovedet ned under hovedpuden for at “lede” efter den, og så siger hun at hun har fundet den, og begynder at synge. Det er hyggeligt.
Anders forstår nu alt hvad vi siger. Han kan også selv sige mange ord, og han lader sig ikke skræmme af lange ord. Så hvis man beder ham sige “champignon”, så kommer der “sjapip”. Han har i et stykke tid brugt 2 ords sætninger. Der er nu begyndt at dukke 3 ords sætninger op. De er sjældne, men de er der. Den første 3 ords sætning var “julemanden kommer nu”, men han kan også sige “rugbrød med nutella”. Ja, jeg ved ikke hvor han har det fra.
Han har stadig et temmelig arrigt temperament. Det ligner ham ikke når man ellers er sammen med ham fordi han ellers er så “mild”. Men der kommer noget en gang i mellem.
Han er god til at læse bøger. Og han leger med (legetøjs-)barnevognen på en helt anden måde end pigerne gjorde.
Jeg tror at det er fordi han er en dreng.
Han er MEGET kvik. Han skal ikke høre et ord andet en nogle få gange for at forstå hvor det hører hjemme. Og han indgår nemt i pigernes leg.
– Jesper