Efter en grim oplevelse

Vi havde en grim oplevelse igår.
Ronja har fået influenza, og hun har noget feber.
Hun havde fået feber i løbet af eftermiddagen, men hun har nok været syg helt fra onsdag aften, hvor vi var ude hos Lasse og Pia til Nete’s fødselsdag.
Jeg havde været ude for at tage banevognen ind, da Linda kalder på mig inde fra stuen. Her sidder hun med Ronja, som virker helt ‘stiv’.
Det viser sig at Ronja har fået en feberkrampe, som åbentbart er noget ‘små’ børn kan få.
Vi ringede efter en ambulance, og de var her efter ca. 10 minutter. Ronja havde været væk i ca. 1½ – 2 minutter, hvor hun ikke trak vejret. Hun var ved at blive blå om læberne. Det var dog ovre da ambulance folkene kom, da kunne vi igen få kontakt med hende.
Den vagtlæge som jeg snakkede med i telefonen, skal have 3 ekstra stjerner for at fange hvad det var der var galt, og for at fortælle mig hvad vi skulle. (Vi skulle køle Ronja af, og tage mere tøj af hende.)
Men, som jeg skrev, det ovre da ambulancefolkene kom, da kunne vi igen kommunikere med Ronja, og hun bevægede sig igen.
Vi blev taget med ud på Randers sygehus for at få at få Ronja kigget efter, og for at få noget information om hvad det var der var sket.
Det gjorde at jeg overnattede på Randers Sygehus sammen med Ronja natten mellem torsdag og fredag, og Linda tog hjem for natten. (Kun en af os kunne overnatte, og jeg havde allerede taget fri fredag.)
Der var ikke noget galt med Ronja, så vi ikke kunne have taget hjem. Men jeg havde det bedst med at blive natten over.

Lige nu er vi bare glade for at det er overstået, og at vi stadig har vores dejlige pige.

–Jesper

PS: Det kan åbentbart godt komme igen, men ca. 60% af dem der får det oplever det aldrig igen. Vi håber på at vi er imellem dem.

PPS: Tak, Margit, for at hente mig i Randers.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.