Vi har fået startet på hverdagene igen, og de stryger derudaf.
Jeg har lige holdt 40 års fødselsdag. Det var hyggeligt. Jeg fik det lige som jeg ville have det, og havde det rigtigt godt med at få snakket med så mange mennesker. Vi var ca. 55 så det var fint. Der var nogen der ikke kunne komme, men det vil være sådan. Jeg fik nogle rigtigt fine gaver og jeg skal ikke have noget byttet overhovedet. Hvilket jeg syntes er imponerende eftersom ønske-listen ikke var så lang.
Ungerne er begyndt ved deres eftermiddags aktiviteter. Dvs. at Ronja og Freya er begyndt til håndbold og gymnastik. Anders har vi valgt at han IKKE skal begynde til noget. Vi havde tænkt på om han skulle starte til babybongo, men af hensyn til os, valgte vi det altså fra. Det må blive næste år.
Vi har samlet nogle citater sammen, som næsten skal skrives ned:
Ronja har gået rundt og snakket vestjysk. Desværre er det lidt svært at skrive, men hun har gjort det rimeligt overbevisende.
Freya er lidt konflikt-sky, og en aften hvor de havdeværet lidt oppe under loftet og hun skulle puttes, sagde Freya:
“Og så synger vi lige en lille sang, så du ikke er så sur, mor.”
Anders kommer med en del. Der var engang hvor han moslede på gulvet sammen med Linda, og samtalen er således:
Linda til Anders: “Du er en lille moslerøv.”
Anders: “Du er en lille høv.” (han havde problemer med R)
Han er meget bestemt, hvilket vi tit hører. Men der kommer også nogle udtryk:
Anders: “vil ikke, bom-basta”
Det var så nede i Netto at han sagde dette. Og jeg tror at der må være andre der har grint. Nu hænder det at han slår sig, fordi han kravler op eller stikker fingrene steder, hvor der almindeligvis ikke skal være fingre (sprækker i døre, …). Så vi hører denne nogle gange:
Anders: “Av, min fing.”
Ellers så er han dygtig til at snakke. Vi er nået forbi 5 og 7 ords sætninger. Datid og nutid har han styr på. Og ental flertal, har han ALMINDELIGVIS styr på. Det sidste er at han er begyndt at bruge ord som : “faktisk”, “nemlig”, og “aldrig nogensinde”. Og han sætter dem så de står rigtigt.
Kh Jesper