Neutrinoer – pressekonference hos CERN i juli

Ja, CERN har annonceret at de den 4. juli 2012 vil holde en pressekonference om Higgs partiklen. Jeg er spændt på at høre hvad de vil fortælle. Baggrunden er at de jo har arbejdet på at samle materiale til at afgøre om der findes en Higgs partikkel eller ej.

Hvorfor er det interssant?

Tja, lige nu ved vi bare at vi tager fejl et sted. Den model vi har for universet kalder man “Standard Modellen” (beskrevet her i “læse let” udgave). For at modellen passer skal vi have:

1. masseløse neutrinoer (de må ikke veje noget)

2. en Higgs partikkel, som er “tung”

Lige nu har man forskellige problemer med både neutrinoerne og Higgs’en.

Neutrinoerne ser nemlig ud til at have en masse, og der er ikke nogen som har bekræftet at de har fundet Higgs’en og bestemt hvor meget den vejer.

Man har de sidste ca. 10 år ment at neutrinoerne måske har en masse alligevel, selvom man ikke kunne forklare det med modellen. Det ved man fordi neutrinoerne ser ud til at skifte “familie”. Elektron neutrinoer bliver til myon- eller tau-neutrinoer når de kommer fra solen. Den eneste måde dette virker til at kunne lade sig gøre er hvis neutrinoerne vejer noget.

Flere gange har forskellige grupper forsøgt at måle om neutrinoer lavet i reaktorer på jorden også skifter familie. Første gang jeg så dette var i 2005, men det er forsøgt igen i 2012. Men indtil videre ser det ud til at neutrinoer også skifter familie hvis de bliver lavet i en almindelig uran-reaktor på jorden. Det er bare meget svært at måle på, og derfor er der stadigvæk usikkerhed om dette.

I 2011 kom der ekstra materiale ud om at hvis neutrinoerne ikke har en masse på mellem 0.28-0.6 eV, så vil universet slet ikke se ud som det gør i dag.

Så vi tager fejl et sted: Enten er der noget om skiftet i Neutrinoernes familier og universet’s opståen, vi ikke har forstået rigtigt. Eller også er der en fejl i “Standard modellen”.

Hvorfor er det så forfærdeligt hvis neutrinoen har en masse?

Fordi at betingelsen på at neutrinoen skal være masseløs er vigtig for standard modellen. Standard modellen har indtil nu været skræmmende præcis i ALT hvad den har forudsagt.

Dette er den første virkelige fejl ved modellen. Hvis dette krav ikke passer for “Standard modellen”, så er vi ikke bare ude i at der er et lille hjørne der ikke er helt rigtigt. Så er det en grundsten for modellen, der ikke passer.

Det skal man jo prøve at “reparere”. Men de eneste modeller om jeg har hørt om kan forklare en masseløs neutrino involverer “supersymmetri”.

Super-symmetriske modeller har mange andre problemer, også med “basale” områder, som f.eks. at kunne fortælle hvilke partikler der findes.

Hvorfor arbejder CERN på at finde Higgs’en

CERN arbejder på at afgøre om der findes en Higgs, fordi hvis den ikke findes, så er det endnu en pind til “standard modellens” kiste.

I 2011 har CERN arbejdet på at øge energien i deres protoner i accleratoren. Den er pt. oppe på  7 TeV (= 7.000 GeV). Samtidig har de øget antallet af protoner i accleratoren, og antallet af “kryds” så de får flere “events” ud.

Alt i alt har CERN været ude at sige at uanset om der findes en Higgs partikkel eller ikke gør, så ved de det i 2012.

Man har arbejdet på at finde Higgs partiklen i mange år. Der var indtil 2011 lavet bånd på partiklen så man ved at hvis den findes så har den en masse enten omkring 125GeV (1GeV = 1.000.000.000 eV) eller omkring 140GeV.

I bunden af 2011 var CERN ude at sige at de mente de havde fundet noget omkring ca. 125 GeV. Hvis Higgs’en nu er fundet så er det nok omkring denne masse at den vil være.

Hold da op hvor er det spændende !!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.