Så er ferien ovre og vi er tilbage. Det har været 3 gode uger. Den første uge blev brugt hjemme med at gøre rent; anden uge blev brugt i sommerhuset, og sidste uge her har været brugt på ferie med mormor/forfar og Lasse & fætter-folket i Bulgarien. Det var mormors 60 års fødselsdag vi holdt, og jeg må sige at vi hyggede os gevaldigt. Jeg tror aldrig jeg har lavdet så lidt en hel uge. Det var lige ved at være for meget de sidste dage.
Ungerne (alle 3) gjorde brug af poolen og den gratis isbar hele ugen. Ronja og Freya fik lært at svømme uden hjælp, og Anders var ikke bange for at “svømme” rundt, bare vingerne var på. Ronja er brun som lys chokolade. Freya viste at hun afgjort var modig til at svømme. Og Anders billiererede bare med at klare alt så godt, selvom han ikke er større.
Anders rykker meget lige i tiden. Måske skal vi lige passe lidt på fordi han jo er en lidt følsom dreng. For det første har han jo smidt bleen. Det skete i sommerhuset, og bortset fra den første klage over at han ikke fik ble på, så har han klaret det i stiv arm. Da vi så nåede til Bulgarien så fik han 1 efter 1 smidt sine 4 sutter væk. Så nu er han også sutte-løs.
Det tager lidt mere på ham, og jeg er ret sikker på at han har sørget over den i 3 dage nu. Men han er en stor dreng og det skal nok gå.
Anders i sommerhuset. Han er sur og siger vredt: “Så flytter jeg bare hjemmefra.” Mor: “Hvor flytter du hen?” Anders: “Hjem til Auning!”.
Anders i Bulgarien. Lidt sippet med toiletterne, efter han har været med far på herretoilettet og var nødsaget til at tisse i urinalet. Anders til Mor: “Er det her pige-toilettet?” Mor: “Ja”. Anders: “Jeg vil ikke tisse på urinalet. Det lugter og det larmer.” (Mens han rynker på næsen.)
Mere Anders fra Bulgarien. Han er træt og vil have sin sut. Mor siger, at han må få et knus i stedet. Anders lidt fornærmet: “Du har heller ikke givet mig nogen knuser i dag.” Mor: “Så må du hellere have et knus mere.”
Freya piber fordi hun har ondt i storetå-en og lilletå-en: “Jeg har ondt som det blå i et grønt æble.” – teknisk set ikke forkert, men …
Ellers har jeg været overrasket over hvor dejlige unger vi har. De har leget sammen i 3 uger nu og der har været minimalt med problemer. Og der har ikke været noget med at holde nogen ude, eller at de store ikke ville lege med Anders. Imponeret.
– Jesper