Sådan er det

Vi går og hygger os i denne uge. Jeg har lige startet på mine to ugers ferie, og vi skal ikke noget.
Vejret er godt, vi leger ude, og Bruno går og murer på den nye tilbygning. Jeg skal endnu ikke løfte en finger på byggeriet, men det kommer nok.
Ronja siger flere og flere ord. Idag fandt vi ud af at hun kan fagterne til polka (“Med hænderne siger vi klap, klap, klap. Med fødderne siger vi tramp, tramp, tramp. …), og vi ved at hun kan andre sange også. Det må være dem de leger i legestuen.
Jeg kan se hun nyder at være hjemme når vi er her også, og vi nyder at være hjemme alle sammen.

Linda’s far, Palle, har fået to vinduer ned over sig. Heldigvis var der ikke glas i, men han har fået to bøjede ribben, og der er to fingre han ikke har føling i. Samtidig har han noget vrøvl med det ene knæ, men det behøver ikke have noget med det her at gøre.
Han har været hjemme fra arbejde nu i 2 uger, og han har selv fundet ud af at han skal til læge (efter noget pres fra hele familien, forstås). Så det er nok ikke så godt. Han skulle gerne holde til han skal på pension og gerne nå at få noget ud af den tid også.
Som en biting til dette er vi nu begyndt at prøve at finde ud af hvad vi gør med vores tilbygning. Det kan godt være at vi kommer til at lave mere af tømrer arbejdet under vejledning, end vi regnede med. Nå, men det kan jo være det går.

Vi har sendt indbydelser ud idag til barnedåb for Freya. Det bliver den 21. august, kl 10.15 i Gjesing Kirke. Hun skal hedde “Freya Holbech Lorentsen”. (Der er 3 navne med 3 stave-fælder. :-)). Vi glæder os, men mangler stadig at finde ud af hvor vi skal få telte til haven fra, hvad vi skal spise, … (Vi har dog købt islagkager til dessert.)
Nå, men finder vi vel ud af det hele.

Alt for denne gang,
-Jesper

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.