Ronja bliver bedre til at snakke. Det går i den rigtige retning ihvertfald. Hun er begyndt at sige “mor” hvor hun før kun sagde “far” (om både mor og far). Igår var også “mormor” på plads. Hun har også styr på “mig” og “dig”. De længere ord bliver der også flere af (traktor m.v.).
Hun er begyndt at blive lidt jaloux på Freya. Det er når Linda sidder og ammer Freya, og ikke kan være der for hende hvis hun lige har behov for kontakt. Men hun kan stadig godt li’ Freya.
Freya var ude at blive 3 mdr. vaccineret igår. Det betød at hun har lidt feber, og er lidt skidt. Hun spiste heller ikke særligt godt igår. Hun bliver mere og mere opmærksom. Hun har været hurtigre til at begynde at bevæge sig end Ronja var. Så vi har gået og sagt til hinanden at Ronja måtte have haft meget ondt i skulderen fra starten af.
Med hensyn til byggeriet, så har vi fået vinduerne i, så de ikke kan blive hugget mere. Vi har været færsige med at lægte op nogle dage nu. Udhænget i gavlen, bliver nok lavet nu her de næste par dage. Bruno har været ved at sålbænke, men han mangler 2 (der bliver lavet i slutningen af ugen).
Så vi begynder at lægge tag inden længe.
Vi nød sidste weekend. Jeg fik gravet kartofler op, og Linda fik spartlet ude i entrén. Det er meningen at vi skal have sat væv op i denne uge, og så malet derefter. Lister og andet er malet, ligesom gelænderet udenfor er færdigt-malet.
–Jesper