Freya er stadig småt spisende

Freya spiser stadig meget lidt. Hun tager normalt højst det der svarer til et par spiseskefulde grød eller frugtmos, når vi byder hende. Det der glider bedst er pæremos.
Mælk er det også småt med at få i hende. Hun tager højst 125 ml. hver gang. Og tendensen er at det ikke rigtigt retter sig.
Hvad angår mere normal mad, så vil hun gerne “spise” bolle når hun bliver budt. Det er bare ikke sådan at der er så meget af det der glider ned. Det meste ender på gulvet. Vi syntes også at vi kan mærke at hun taber sig.
Hun har jo fået et par tænder forrest i undermunden, og det kan jo også godt være at der er et par mere undervejs. Gummerne bliver ivrigt gnubbet. Hendes humør er som det altid har været. Hun pludrer nu, og smiler og griner som hun plejer. Der kan dog være dage hvor Linda har svært ved at få hende til at sove.

Alt i alt går det os lidt på, og vores humør er ikke så højt.

Ronja bliver bedre og bedre med sproget. Hun har lige lært selv at tage bukser på, og hun er begyndt at hoppe ned fra ting (toilettet f.eks.). Trøje og sokker har hun kunnet tage på selv i nogle uger.

Vi er næsten færdige med toilettet i tilbygningen, vi mangler kun at sætte håndklædeholdere op. Men ellers er der ikke sket meget derude. Værelserne og stuen er ikke klar.

Lasse har spillet indendørs foldbold i Maribo for Vivild. Og de blev Danmarks Mestre. For anden gang de sidste 3 år. Sidste år blev de nummer 4 (bl.a. fordi der var en “dum” dommer).

Tillykke Lasse (og resten af Vivild :-)).

–Jesper

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.