Ronja fortsætter med at lære sprog. Nu er hun begyndt at blive sur hvis vi ikke kan forstå hvad det er hun siger :-).
Men det går også godt for hende med at kunne snakke.
Alle legesagerne er kommet på plads nu. Vi har flyttet to reoler ud i børneværelset, og der er blevet fyldt legesager i dem. Andre sager er også kommet derud.
Så er vi flyttet ind i den nye stue. Vi har fået vores sofa (en stor 3+3 hjørnesofa), og den er kommet op i stuen. Den kommer nok aldrig ned igen, fordi den ikke kan komme ned af trappen. Men det er jo så heller ikke meningen.
Palle var her for at sætte det sidste gelænder på trappen sidste weekend. Og det var dejligt at vi nu kan lade Ronja løbe frit når vi er deroppe.
De gamle værelser på første sal er blevet malede, rengjorte, og gjort klar til at vi kan flytte ind i dem igen. Det er blevet godt, men det er meget plads vi nu har til “hobby rum”. Det varer nok også kun til at Freya og Ronja skal have hvert sit værelse.
Freya sidder godt nu. Hun har indtil for nyligt kun siddet i “dækket” (en stofbeklædt oppustelig dæk, hun kan sidde i). Men nu er den efterhånden blevet for lille så hun er kommet ud at sidde på gulvet. Og det går fint.
Hun er begyndt at blive sur hvis man lægger hende på maven for at hun skal begynde at kravle. Hun vil gerne kunne nå ting som lige er uden for rækkevidde, hun er meget nysgerrig. Men der er lidt fra gerne at ville kunne nå ting, og så der til at hun begynder at kravle efter dem. Jeg tror at hun faktisk har kræfterne til det, hun ved det bare ikke.
Vi havde besøg af sundhedssygeplejesken i mandags. Freya vejer nu 8,1 kg. Det er ikke så meget, men hun ser ikke ud til at mangle noget, så det er i orden.
Linda og jeg går og undrer os over hvad vi brugte tiden til før vi fik børn. Vi kan ikke huske hvad vi lavede, det virker som om at vi må have haft ufattelige mængder af fritid, som bare er væk. Vi lavede mere mad sammen, vi gik flere ture, og vi var ofte i biografen.
Nå, men den tid der er gået godt kommer ikke dårlig tilbage.
Det må være nok for denne gang, du gider nok heller ikke læse mere ;-).
–Jesper