Store piger

Det virker som om Ronja og Freya er ved at komme ovenpå igen. Men det har så også taget næsten 2 uger.

I fredags sov de hos mormor, som havde Nete på besøg også. De fik vist leget meget, og de bagte fastelavnsboller. Vi har smovset i dem hele weekenden. Linda og Jeg var i Randers og spise, men vi fik ikke set nogen film i biografen, fordi der var ikke noget vi gad. Men det var dejligt at snakke sammen uden at blive afbrudt hele tiden :-).

Freya er ved at blive glad for at synge. Når vi sidder og synger for hende, så er der nogle af sangene hun synger med på. Det er ikke alle ordene, det er typisk kun de “vigtige” i de enkelte linier. Men der er ikke nogen tvivl om at hun kan teksterne på en eller anden måde.

Hun er dog også begyndt at få nogle store vredesudbrud. Hvis der er noget vi ikke lige forstår, eller hvis hun ikke får sin vilje på et punkt, kan hun blive så arrig at hun står i en flitsbue og hyler. Vi prøver at sige at vi ikke vil finde os i det, og hun på gå lidt væk og hyle, hvis det er det hun skal. Ellers prøver vi at sige at hun skal sige hvad det er hun er så sur over.

Det er bare ikke altid at det virker. Jeg tror at det er fordi hun bliver sur over noget, hun endnu ikke kan udtrykke med ord. Og så er det at hun ikke kan reagere på anden måde.

Ronja er ved at være stor. Hun har hjulpet med at dække bord meget længe, men hun hjælper også med at tage af bordet nu. Hun vil også gerne prøve at støvsuge, og hun kan finde ud af at lægge nogle små tæpper på plads når vi støvsuger. Så hun vil gerne mange ting, og vi er også glade for at hun vil.

Ellers er vi ved at kigge lidt frem. Vi skal en weekend med Hanne og Gunner i en lejlighed på Rømø i foråret. Vi bruger de sidste af mine point fra SAS til at komme med Flemming og Susanne til Stockholm en weekend. Så der er mange ting at se frem til, og vi glæder os.

Linda har det stadig hårdt i børnehaven. Vi skal passe på at vi har tid hjemme. Alle sammen.

-Jesper

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.