Anders kan vende sig

I foregårs så vi for første gang Anders vende sig fra ryggen om på maven. Linda og jeg sad og snakkede og så lå han lige pludselig og brokkede sig på legetæppet over at han var ramlet ind i en af pindene i siden. Derudover spiser han grød, og han er glad for at drikke af kop. Han vil gerne selv holde koppen, men det syntes Linda ikke er nogen god ide.

Ellers så har de alle 3, Ronja, Freya og Anders, været lidt småsyge. Ronja ogFreya havde “noget i kroppen” og blev snottet, et par dage. Anders har haft feber, og har spist meget dårligt i snart 14 dage. Han er dog meget opmærksom og nysgerrig. Man kan ikke få lov til at lægge ham fra sig, hvis han først har fået øje på noget. Man kan også mærke at han har en stærk vilje. Han han ikke lige har lyst til at spise eller sove, så bliver det bare en kamp. Og det er så selvom han er hunde-sulten eller stage-træt.

Linda har ryddet op på pigernes værelse. Vi har købt en ny reol til at holde lidt mere orden. Nu håber vi at det holder.

Det har gået godt med sommerhuset i Udbyhøj. Palle er færdig med at sætte Hardi-planken på væggene udvendig. Der er sat brædder på undersiden af udhænget i begge gavle. Gulvet kommer på næste fredag, så lige nu er han nok ved at lægge strøer til at lægge gulv på. Maleren kan først komme om et par uger, men der er linolium på gulvet i badeværelset. (Og et midlertidigt toilet er stillet op.)

Så der er ved at være “klar” til indretning, når der nu er malet.

-Jesper

Kommentarer lukket til Anders kan vende sig

Sommerferie

Readers beware: This is a long post.

Vi er næsten lige kommet hjem fra et besøg hos farmor og farfar, og en campingferie. Ronja og Freya elskede det. Turen hjem til farmor og farfar, var fin. Ronja hjalp med at fodre hestene (Laila og Lisette) om morgenen (kl. ca. 7.00). Vi var ude på 2 hestevognsture. Vi besøgte oldemor Stine og oldefar Børge. Det var nogle gode dage, og vi hyggede os alle sammen.

Derefter lånte vi farmor og farfars campingvogn, og havde 5 dage på campingplads. Det var godt. Jeg syntes jeg lærte meget om vores børn, som jeg er lidt skræmt over jeg ikke har fundet ud af før.

De er meget større end jeg regnede med. Ronja havde sidate år et problem med selv at gå på legepladsen hvis hun havde lyst. I år var aftalen at hun bare sagde når hun gik, og så gik hun bare. Freya har også vist sig at være godt til at sige fra, overfor andre end bare familien. En pige på legepladsen, nev både Ronja og Freya, fordi de ikke lige var “inde” da de skulle lege. Freya var den der fik sagt fra.

Om aftnen og vi havde spist fik Linda indført en tradition med at hun og ungerne gik ned og vaskede op. Det kunne de godt lide. Når Linda havde skyllet af, vaskede Freya af og Ronja tørrede. Jeg tror de hyggede sig med det, og jeg har forsøgt at tage traditionen med hjem, så de måske kan lære noget herhjemme også.

Anders var nok den der havde det værst på camping turen. Han har meget brug for tryghed, og han havde det svært med et sted han ikke kendte, og hvor man kan høre alle naboernes lyde og høre det regne på taget. Så han havde nogle ture hvor han græd meget. Han var glad for at komme hjem :-). Her hjemme er han begyndt at få grød og det virker som om at han er glad for det. Han har ændret sig meget de sidste dage hvor han er blevet meget mere selvstændig. Han siger fra når han ikke vil mere, og han viser meget tydeligt hvad han vil. Han leger “længe” på legetæppet. Når kan sidder hos nogen skal han “op og kigge”; han vil ikke ligge ned fordi så kan han ikke se noget.

Ugen før havde jeg også ferie og var i Udbyhøj for at hjælpe Palle. Ugen gik med at skrue gibs op i sommerhuset. Status lige nu er at der er loft i værelserne, og at der er gjort klar til at blive spartlet og malet. Så det store er ved at være på plads. Det er bare dejligt.

Midt i alt det gode så har vi mistet oldemor Mary. Hun var syg af kræft, det vidste vi godt, men vi vidste ikke at det skulle gå så stærkt. Det virker som om at hun holdt ud til hun havde være med til Anders’ barnedåb, og så var det det. Vi savner hende alle sammen. Ronja og Freya var med til begravelsen, og de forstod godt hvad der var sket. Det har gjort at vi har snakket meget om døden det sidste stykke tid; måske rigeligt meget. Jeg tror så også at vi har fået det snakket igennem nok nu. Mary skulle brændes og have fred. Ronja kom med denne kommentar (som er en ufrivillig vittighed):

Ronja: “Skal oldemor Mary ned i graven ved siden af oldefar Marius?”

Linda: “Ja, de har jo boet sammen længe.”

Ronja: “Så får oldefar jo ikke fred mere.”

Ronja i øvrigt leger meget med ordene i tiden. den anden dag legede de cirkus, og Ronja var cirkus direktør og “præsen-du-terede”.

-Jesper

PS: Både Ronja og Freya kan nu (med hjælp forstås) skifte en ble. 🙂

Kommentarer lukket til Sommerferie

Det var en god barnedåb

Som overskriften siger så havde vi en god barnedåb. Der var 12 børn med, og de legede … og legede … og legede. Linda og jeg fik snakket med alle og vi havde en rigtig god dag.

Anders

Anders

Anders var lidt vrøvlet på et tidspunkt i kirken. Men da han skulle på var han helt stille og lå og kiggede på præsten. Jeg fik lov at bære ham, og Linda sagde hvad der skulle siges ved døbefonten.

Anders vokser godt. For et par uger siden var han oppe på 6,5 kg., og vi syntes at han bliver lang. Han bedyndte for et par uger siden at kunne lege på legettæppet (lidt). I starten var han træt efter bare 5 minutter, men nu vil han gerne ligge der lidt længere, og han har sine favoritter imellem legedyrene.

Han kan vende sig fra ryggen og om på siden. I den sidste uge gjorde han det kun når han blev tilstrækkelig gal i hovedet. Men idag siger Linda at at han vendte sig for at kunne nå legesagerne. Det er  ikke meningen at han skal kunne det endnu, men det kan godt være at det hjælper ham lidt at han er så “rund”. Men generelt er han også stærk.

Freya har haft fødselsdag. Hun var meget glad og jeg tror at hun har fået alle sine ønsker opfyldt efterhånden: et løbehjul, en pung, og et træningssæt. Jeg tror at hun syntes det var bedst den dag børnehaven kom på besøg. De var kun 18, og det var godt vejr så der var masser af plads i haven. Jeg tror de hyggede sig med cyklerne, gyngerne, legehuset, sandkassen og trampolinen.

I øvrigt så har Freya været til 4 års undersøgelse og hun er 107 cm høj nu. Hvilket næsten er højden for en 5 årig. Hun er altså stor selvom, vi altid har været vant til at hun er “den lille”. Det passer altså bare ikke helt. Hun kan i øvrigt cykle uden støttehjul nu. Hun ved det ikke helt selv, men det er kun øvelse der mangler. Hun har styr på hvad hun skal.

Ronja har det godt i børnehaven. Hun er mere ovenpå nu, og hun leger med mange flere. Her hjemme kan vi mærke at hun “prøver os mere af”, og på en måde er det jo godt at hun har overskud til det. Hun har tabt 8 tænder nu, så tandfeen er ofte på besøg.

Linda går med ungerne i børnehave nogle gange, og Ronja er blevet rigtig god til at begå sig i trafikken.

Det skrider fremad med sommerhuset. Vi er ved at sætte gibs op nu, og loftet er ved at komme op, med det sidste isolering. Plankerne på ydervæggene har ventet, men de kommer også op snart.

Jeg har svært ved at stoppe, men nu må det være slut.

-Jesper

Kommentarer lukket til Det var en god barnedåb

Sprog og kærester

Vi kan godt mærke at vi har 3 børn nu. Det er dejligt, men der er også mere at lave.

Ronja har haft Simon hjemme at lege. Han hendes kæreste og sådan har det været MEGET længe. Det er nok over et år, og hun er meget seriøs med ham: “Mooaar, Simon og jeg har aftalt at vi skal være kærester når vi bliver voksne.”

Søndag eftermiddag hos mormor gik Ronja og Freya, og hyggede sig med nogle servietter. De gik og lavede servietter til “en konfirmation” ved at klippe nogle i stykker og dele dem ud. Samtidig gik de og sang “Hurra-Hurra hun skal leve …” og digtede videre. De har i øvrigt hver sin talefejl når de siger servietter. Ronja siger “salivetter”, og Freya siger “samovetter”.

Freya kan i øvrigt heller ikke sige køkken rulle; i stedet hedder det “rulle papir”. Logisk nok, men det er da en sjov udtale.

Ronja og Freya leger meget godt sammen. Men nogen gange bliver de lidt sure på hinanden, og så “holder de en pause”.  Den anden dag sagde Freya: “Ronja, det er lidt svært at stå på et ben når du kilder mig.”

Det går i øvrigt meget bedre med Ronja. Du har jo fået nogle støttetimer, og vi kan mærke at det løfter hende rigtigt meget at få lov til at blive i børnehaven et år mere.

Anders er blevet meget mere opmærksom. Han kigger efter os hvis vi går forbi ham, og mandag d. 25/5.2009 fil Linda det første “rigtige” smil. Det er dejligt at se at han trives, og at han så gerne vil snakkes med.

Han kan ligge på aktivitetstæppet ca. 5 minutter før han bliver træt og skal enten væk eller putte lidt i liften.

Han vejer ca. 6 kilo, og vi er gået en ble-størrelse op. Vi syntes han er en køn dreng, og jeg tror at han kommer til at ligne Freya. Jeg kommer nogen gange til at kalde ham Freya fordi han ligner hende så meget. Og da Freya ligner min gren af familien, liver det nok også den del han kommer til at ligne.

Vi skal have barnedåb d. 14/6 2009. Vi bliver ca. 40, og vi håber folk vil komme og holde en “stille dag”. Vi havde snakke om om han skulle døbes i Auning, men nu bliver det Gjesing fordi det er der vi er gift og Ronja og Freya er døbt.

-Jesper

Kommentarer lukket til Sprog og kærester

Anders vokser

Anders spiser godt og han tager i tiden pænt på. Der er lidt tit i mellem at han skal spise, men ikke noget alarmerende. Hen er vokset fra 4.300 gram til 4.950 gram på 3 uger (og lige nu er han jo så nok over 5 kg.). Han er blevet mere opmærksom. Han fokuserer på os nu, og han ser vores ansigter.

det er lidt anderledes end den fornemmelse jeg havde da vi fik Freya. Freya virkede som om hun “kiggede på os” fra starten af. Anders har taget et par uger om at lære det.

Freya er ellers brillieret med nogle sprog blomster i de seneste uger. F.eks. skulle have noge “sermovetter” til at tøre sig med. da nu var i bad havde hun sæbe i håret og skulle have noget “skyldelse”.

Freya: “Gæt hvem der gav mig solcreme på i dag. ”

Jesper: “Det kan jeg ikke; var det Git ?”

Freya: “H, C, G, … , Pia.”

(Jeg tror ikke lige vi behøver at ringe til Dansk Ordblinde Samfund endnu, men man må vel være opmærksom. 🙂 )

Ronja vokser meget i børnehaven lige nu. Hun nyder godt af at være der et år længere. Hun er rigtigt, rigtigt god til at lege. Hun er meget empatisk overfor sine venner. Og hun har funder nogle nye venner nu på det nye hold. Hun snakker stadig om Simon (hendes kæreste), og Stine har hun leget med et par gange siden de startede i SFO’en.

Så hun har det godt og hun er glad.

Ronja og Freya havde en lille ferie hos farmor og farfar i starten af ugen. Det gik godt, og du hyggede sig.

Det er gået fremaf i Udbyhøj. Der er kommet tagrender på nu, og sternen har fået Hardiplank på. Halvdelen af isoleringen er på plads, og Palle er ved at sætte af til de sidste vægge inde i huset.

Nå, jeg er træt.

-Jesper

Kommentarer lukket til Anders vokser

Rumle ankommet

Så kom vores lille dreng.

Rumle

Rumle

Han er født d. 4-4-2009 kl. 19.32 på Randers Sygehus. Han er en ordentlig basse, 4370 gram, og 53 cm. Der er mindst 3 dobbelthager ned over halsen. Han tissede da han blev født, det var noget værre grisseri fordi det var ud over det hele. Han er en værre suttegøg, han er glad for at spise, og Linda siger at han suger hårdt.

 

Ellers er han mild og dejlig. Han kan sove selvom at ungerne leger, og han bliver ikke specielt forskrækket når Ronja f.eks. lige stikker hovedet ned i liften.

Han kan være lang tid om at bøvse, op mod en time. Man spiser 1 gang om natten så vi får sovet rimeligt meget. Han bliver mere og mere opmærksom, og han er glad for at kigge efter os (og en plakat vi har på badeværelset).

Vi tog ud til sygehuset lørdag med den forventning at Linda skulle have endnu en stik-pille, og at vi så nok skulle hjem igen. Men de mente at de kunne komme til at tage vandet, så vi kunne komme videre. Så Ronja og Freya sov hos mormor og morfar.

Selve fødslen gik som den slags nu gør. Linda mistede noget blod, men det har ikke været nødvendigt at få noget. Hun er bare lidt træt. 

De store tøser har taget godt imod ham. Jeg tror der er ved at komme lidt ro på nu. Ronja har bare været glad for ham hele tiden, Freya har været lidt mere reserveret. Men det har hjulpet meget nu.

Vi kan godt mærke at vi ikke har så meget tid. Men det er dejligt at ungerne er blevet så store at de kan hjælpe med. De henter ting, og hjælper ellers med at sætte ting på bordet. De kan også overtales til at rydde op i deres legetøj.

-Jesper

Kommentarer lukket til Rumle ankommet

Stadig ingen aktivitet

Det er snart ved at være d. 31. marts, den dag Linda er sat til. Men der er endnu ikke nogen tegn på at Rumle vil ud. Linda er lidt besværet. Så vi går og venter.

Vi har jo valgt at Ronja ikke skal fortsætte i børnehave klasse i år. Det virker som om at hun har accepteret det nu, og at hun er ved at vænne sig til det. Jeg bliver mere og mere sikker på at det var det rigtige for Ronja.

Her til aften puttede jeg Ronja og Freya, og Freya faldt hurtigt i søvn. Ronja derimod havde ikke vænnet sig til at det er blevet sommertid, og havde svært ved at falde i søvn. Hun lå og brokkede sig:

Ronja: “Men jeg kan altså ikke sove. ”

Far: “Det behøver du heller ikke, du skal bare lægge ned og putte.”

Ronja: “Hvor skal lillebror ligge når han skal sove?”

Far: “Det skal du ikke spekulere på, Ronja.”

Ronja: “Hvor er mor henne?”

Far: “Hun sidder oppe i sofaen.”

Ronja: “Men jeg kan altså ikke sove. ”

Det næste jeg hørte var nogle snorkelyde. Jeg nåede ikke engang og svare, og var egentlig ved at acceptere at hun måske skulle have lov til at komme lidt op igen. Men det var så ikke nødvendigt.

I lørdags om morgenen klokken ca. 6, vågnede Ronja, kom hen i døren til vores soveværelse og sagde:

“BØHH; det er lyst udenfor så nu er det morgen.”

Vi kunne ikke lade være med at grine, for det var humor på “højt” plan.

Freya har haft nogle sprog blomsker her de sidste uger. Hun har nogen gange så meget hun gerne vil sige at hun slet ikke kan følge med. Hun når så kun at sige de første par ord af en sætning, og det lyder som om hun “stammer”. Men det er ikke “rigtig stammen”, det er bare fordi hun er ivrig.

I Udbyhøj går det fremad med sommerhuset. Der er kommet tag på, nogle af vinduerne er monteret, og inddækningen/yderbeklædningen er på plads i alle vinduerne. Man kan virkelig se der sker noget.

-Jesper

Kommentarer lukket til Stadig ingen aktivitet

Lang tid siden sidste

Vi har bestemt os for at Ronja skal vente 1 år med at komme i børnehave klasse. Hun har fået at vide at hun skal blive på grøn stue, og hjælpe de gule børn ind. Vi håber inderligt at det år vil give hende noget mere ro, og at hun vil føle sig som en af de “store”. 

Ronja kan kende næsten alle bogstaverne i alfabetet. Der var omkring 6 hun ikke kunne. Det er kun de specielle som Q og Z hun ikke kan kende.  

Freya er Freya, hun klarer sig. Hun kan godt lide at lege. Hun kan koncentrere sig meget længe, og det betyder at hun laver nogle fantastisk flotte tegninger og perle brætter i børnehaven. Hun farver hele papiret når hun tegner (alt, der er intet hvidt nogen steder). I perlebrætterne har hun mønstre, eller jævne flader med samme farve. Det er ved at være sjældent at der er tilfældige farver.

Linda har stoppet med at arbejde i Syddjurs Kommune som talepædagog. Hun håber at hun kommer til at være der igen engeng.

“Rumle” rumler rundt ! Linda var inde at blive scannet i mandags, og den var vældig aktiv. Den lå og pillede ved sine fødder, drak vand, pillede sig i håret, og sparkede. Så vi er ret sikre på at det var det rigtige kælenavn han fik.
I Udbyhøj er Palle nået til at han har lagt lægter på taget i begge sider (der er “lægtet op”). I den forløbne uge har han gået og lagt tagplader på og han har været ved at isolere i væggene.
Når taget er lagt på, er det den første del af huset hvor “ydersiden” er på plads, og der ikke skal ske mere. Der er stadig meget lang vej.
Vi har lige købt en ny brugt bil. Det er blevet til en 7 sæders Fiat Doblo. Det er for at være forberedt på at vi snart bliver 5 der skal være i den. Der er meget plads i bagagerummet, når jeg har taget de 2 bagerste sæder ud.
-Jesper
Kommentarer lukket til Lang tid siden sidste

Dronning Margrethe besøger Auning Badehotel

Og nej, det er ikke “hende”. Ungerne har lige fået nye badedragter (stribede, der ligner den “gamle” model man nogen gange ser i film).

For et par dage siden gik de så rundt og legede Dronning Margrethe. Freya var dronningen, og Ronja var “livgarden”. Dvs at hun var “dem der passede på dronningen.”

Vi har holdt ferie her i ugen. Jeg har været et par uger i Udbyhøj for at hjælpe med sommerhuset. Vi havde rejsegilde sidste lørdag, og det gik godt.

Huset er overdækket nu, og vindueshullerne er lukket til med plastic. Der er undertag på taget, og der er vind-gibs på væggene. Vi vil til at lægge lægter på taget snart, fordi vejret har været så fint. Det indvendige kan vente til det bliver lidt mere træls vejr.

-Jesper

Kommentarer lukket til Dronning Margrethe besøger Auning Badehotel

Weekend

Vi har lige været på weekend med Susanne og Flemming. Det var et sommerhus nær Ebeltoft, og det var bare hyggeligt. Hvis vi ellers kan komme til at gøre det samme en anden gang vil vi prøve at få dem med igen. Det er bare hyggeligt når vi er afsted. Der er en vis ro på, og vi får snakket så godt, og der skal ikke ske mere eller andet end det vi nu lige finder på.

Marie (Flemming og Susannes mindste) er lige blevet 1 år og 2 måneder. Hun er begyndt at gå, og hun er stadig en mild pige. Jeg ved dog at hun også har noget temparament. Ronja var meget glad for at gå med hende, og det er vi selvfølgelig glad for, fordi det jo så forbereder hende lidt på at blive storesøster igen.

Clara og Ronja legede rigtigt godt sammen. De er ca. lige gamle, og der blev leget både ude og inde i sommerhuset.

Så det var en god weekend.

-Jesper

Kommentarer lukket til Weekend