Slut på sommeren

Det virker som om sommeren er ved at være slut. Det har regnet meget. Vi har tavlt begge to. Linda er kommet godt igang med sit nye arbejde. Vi har siddet og snakket her til aften, fordi jeg kan mærke at hun lige nu har det godt. Jeg tror hun har det godt med at være på 2 mands hånd med børnene i børnehaven, og hun er glad for at hun har tid med de enkelte børn.

Jeg har også lidt travlt i Djurslands Bank. Der sker meget lige i tiden, og vi bliver presset på at vi skal være mere effektive. Det er fornuftigt, fordi det er gennem effektivisering at vi vil kunne klare os bedre end de andre, og få kræfter til at vokse. Men det kræver så også lidt omstilling. Og jeg kan mærke mange steder at folk er klar til det. Det presser mig lidt :-), på en GOD måde.

Ronja har et par gange overrasket os om morgenen. Hun plejer jo at vågne omkring lidt over 6. Hvis det så har været weekend og vi har ligget inde i sengen alle sammen lidt for længe, så kan hun godt finde på at gå i gang med at lave morgenmad til os alle sammen. Hun blev simpelt hen træt af at vente på at vi kommer i gang. Så hun får sat tallerkener, bestik, og marmelade, mv. på bordet. Hun får også ristet boller, og fundet vitamin pillerne. Derefter kalder hun på os. Så det er da dejligt at komme op til.

Den anden aften efterlignede hun Lisbeth (en af pædagogerne) i børnehaven: “Ej ve’ do hva’.”

En af de sidste dage i sommeren, havde vi en vandkamp i haven. Vi hyggede os gevaldigt, specielt viste ROnja sig som en vandhund. Freya ville helst lege med mudder-smat (udtales “mudder-mat”).

I det hele taget har Freya stadig det lidt svært med at sige “s” lyden. Hun kom bærende på en lille kasse til legetøj her den anden dag. I den var der nogle sand-dyr (altså stof med sand i). Hun siger:

Freya: “Pas på, der er slanger i.”

Jesper: “Nåå, må jeg kigge ned.”

Freya: “Ja, men fiken passer på dig.”

Fisk udtales “fik”. Der var en rød sand-fiSk i kassen også.

Så hun har en god fantasi. Der var en morgen hvor hun vågnede fordi hun havde drømt og hun var u-trøstelig: “Mor, jeg kan jo ikke engang stave mit navn endnu.” Så var det nok, og vi kan nok regne ud at hun føler sig lidt presset.

Det må være det. Jeg nyder at bruge min nye iPhone. Ronja har virket meget interesseret iat se hvordan den virker.

– Jesper

Kommentarer lukket til Slut på sommeren

Første post fra min iPhone

Så skete det, jeg må overgive mig til endnu et stykke elektronik. Ca. 1 cm. Tyk, 5 cm bred, og 15 cm lang. Min iPhone er en telefon, computer, GPS, mp3 afspiller, spillemaskine, og den har potentiale til at udfylde alle huller imellem ovenstående apparater.

Nævnte jeg at dens fysiske udformning er praktisk og visuelt smuk. Jeg tror aldrig jeg har eget en så pæn ting. Jeg kommer til at bruge den umådeligt meget.

-En legesyg Jesper

Kommentarer lukket til Første post fra min iPhone

Efter ferien

Jeg er færdig med at have ferie. Det var en god en. Vi var nogle dage i Nyborg i campingvogn, og var der med toget til København en dag. Og vi havde nogle dage på Rømø sammen med Flemming og Susanne. Men ellers var vi hjemme, måske afbrudt af en dag i Djurs Sommerland.

Så det var en god ferie. Vi fik slappet af og Ronja & Freya hyggede sig (virker det som om).

Igennem ferien er der sket meget. Ronja er en stor pige nu, hun lærer bogstaverne og i dag har vi været ved hørelæge i Århus med hende, og har fået at vide at hun hører fint. Det har ellers været sådan at vi har troet at hun ikke kunne høre altid.

Freya er vokset meget i sommer. Hun er vokset ud af meget af sit tøj, og er nu for første gang oppe i en størrelse 3 år, altså samme størrelse som hun har i alder. (Ronja bruger lige nu størrelse 6-7 år selvom hun kun er 4 ½ år. Og det er ikke fordi hun er tyk.)

Vi sider ved morgenbordet og pigerne har fået en halv bolle hver. Ronja en ‘under’:

Freya: Mor, er det her en ‘over’ eller en ‘under’.

Linda: Det er en ‘over’.

Freya: Neej, øøøv, det er en ‘over’.

Linda: Nå, ville du hellere have haft en ‘under’.

Freya: Ja.

Så hun tænker da lidt over det. Men det er ikke altid der er så meget mening med alt hun siger. Et godt eksempel er der hvor Freya siger:

“Så kommer der køer og heste, der danser disco. Det har jeg set i virkeligheden.”

Når hun tæller er det med “1-2-3-5”, og hun udelukker næsten konsekvent “4”. Så det kan jo godt være at der er lidt Kineser i hende :-).

Hun får tit sine sko omvendt på. Når vi så gør hende opmærksom på at hun har grise-tæer, prøver hun at sige: “Pyt med det, mor.”

Da Freya skulle have tøj på en dag, blev hun sur og sagde: “Jeg gider ikke, din gamle sure mor.” Jeg tror hun har lært det et sted fra.

Vi var i Munkholm Zoo en dag i starten af ferien. En rigtig god tur, hvor de fik fodret dyr, og klappet dem, og set en masse. Der var også en legeplads med et meget højt klatretårn som Ronja med det samme måtte afprøve. Det var her at vi fandt ud af at hun har lært at klatre på en klatrevæg.

Har jeg skrevet at Ronja har fået en kæreste som hun siger hun har “kysset med ude i skoven”. Det er Emil K. i børnehaven :-).

Vores tur til København var egentlig bare en tur på Bakken for at se Pjerrot. Og det var en god tur. Vi fik set Pjerrot spise ild, og han tryllede, og lavede sjov. Ronja sad og lo så det klukkede, Freya sad med åben mund og kiggede. Men på vej hjem i toget sagde Freya alligevel: “Det var fantastisk – det tænkte jeg lige lidt over”.

Ronja var forholdsvis modig da vi har hos Pjerrot. Hun var oppe at spørge ham hvorfor han så sådan ud. Linda skulle gå med, men hun spurgte selv. Og det var en god oplevelse for hende. (I øvrigt, så er Pjerrot hvid fordi han arbejdede på en mølle, og hans røde øjne og røde mund var jordbær syltetøj. Da han havde gået en tur i dyrehaven aftnen i forevejen, var skyggen af 2 skovsnegle spejlet i hans pande, og derfor var han sort der.)

Nå, men det var den ferie. Den er brugt godt, og vi har hygget os. Nu har jeg ikke fået skrevet om vores weekend hos farmor og farfar og hesteturen, eller om at Freya er begyndt at tegne dyr eller ansigter, men det må altså vente, for jeg kan ikke tænke mere i dag.

-Jesper

Kommentarer lukket til Efter ferien

Snart ferie

Vi begynder vores ferie i den uge vi går ind i. Vi skal ikke noget, kun være hjemme og hygge os, Besøge Flemming og Susanne på Rømø, og tage en tur til København for at se Pjerrot. Det er noget vi er komme ttil at love ungerne, og det kan de huske (og de har kunnet huske det LÆNGE).

Ronja taber snart sin tand nummer to. Den hænger i med det sidste, og den nye tand er allerede synlig bagved. Så det er bare et spørgsmål om tid. Hun udvikler sig meget, bl.a. er hun begyndt at sige ting som “Det er perfekt.”

Hun vågnede her den anden morgen og kom ind til Linda og mig i sengen. Hun var vågnet ved en drøm, som handlede om nogle drager. Hun havde været ude at ride på en af dem, og den havde taget dem ud i Djurs Sommerland, hvor hun havde set bamserne. (Det er de “Djurs Sommerlands” bamser der går rundt med tøj på, og pigerne er bange for dem.) I drømmen var hun også kommet ned forbi King Kong. Så hun var blevet bange og var kommet ind til os.

Men vi var lidt imponerede af at hun kunne huske sådan en lang drøm, fordi det tog lang tid at fortælle om den.

Freya savner Else Marie (hendes gamle dagpleje-mor) i tiden. Jeg ved ikke om det er fordi der ikke har været så mange i børnehaven eller om det er fordi hun bare er kommet til at tænke på hende. Men vi håber vi kan komme til at besøge Else Marie på et tidspunkt.

Vi har fået en “ny gammel bedste CD”. Det er en vi har haft liggende et stykke tid, og der er et nummer med “Baggårds-katten” på. De brugte den til gymnastik engang i april måned hvor de havde en serie til den. Da vi spillede den sidste weekend lagde Ronja sig pludselig på gulvet på alle 4 og begyndte at lave noget af serien.

Så det kan godt være at hun nogle gange så ud som hun ikke var helt med, men huske den længe, det kan hun.

Hvad angår vores ferie, så trænger jeg til ikke at have noget planlagt. Jeg glæder mig også til at have Linda hjemme, så hun kan tage pigerne lidt. Der er nogle ting der “trænger” til at blive kigget efter. Og jeg trænger også til at have tid til alt lave noget andet hjemme, end at passe børn. Jeg hader at skulle have dårlig samvittighed hver gang jeg er nødt til at tage en time til at slå græs i en weekend.

God ferie.

– Jesper

Kommentarer lukket til Snart ferie

Ronja har tabt en mælketand

Så tabte Ronja sin første rokketand. Det er tidligt, hun er kun 4½ år. Den næste kommer nok om ikke så længe, og hendes fortænder for oven kommer nok også inden så længe (de er rykket ned med ca. 1 mm).

Det rykker så igen ved at hun er ved at være en stor pige.

Vi var ude i Randers Storcenter idag og købte en ny cykel, og det var mens vi samlede den at hun tabte tanden.

Linda har fået arbejde. En samtale, til et job. Det er godt nok kun et barsels-vikariat, men det virker som om at det kan blive godt for hende. Det er i Hornslet, og hun skal være støttepædagog.

-Jesper

Kommentarer lukket til Ronja har tabt en mælketand

Linda er snart færdig

Linda er snart færdig med at læse. Det er fint, og jeg glæder mig. Hun har en mundtlig eksamen tilbage, og så er det nok overstået. Hun er igang med at søge job. Det er lidt svært lige nu idet de her i kommunen (Norddjurs), lige har været ved at spare, så en af de stillinger hun gerne ville have haft er nedlagt igen.

Farmor og farfar havde Ronja og Freya med i sommerhus i sidste uge. Det gik godt, og de havde hygget sig. Jeg syntes at jeg kunne mærke at der var sket meget med dem da vi kom hjem. Men det var selvfølgelig nok bare det at jeg blev mere opmærksom på at de ikke længere er “så små”. De er stadig kun 3 og 4 år, men de kan mange ting hvis vi lader dem.

Eksempelvis, så havde jeg Ronja med ude at plukke jordbær. Hun er næsten bedre end mig til at plukke jordbær. Hun passer på ikke at træde på de grønne bær, hun plukker kun de røde, og hun er en knag til at pille blomsterne af bagefter. Så det kører bare.

Hvad Freya angår, så spiser hun jordbærene. Hun plukker dem ikke i en spand. Men sådan er det jo nok bare.

Jeg har lige opdateret WordPress (blog softwaren) på computeren, og det tog kun 5 minutter. Så nu håber jeg at vi kan køre lidt igen :-). Jeg har besluttet at begynde at kigge efter et content management system til hjemmesiden. Lige nu er det bare flade filer. Så jeg håber den i fremtiden bliver lidt mere moderne :-).

-Jesper

Kommentarer lukket til Linda er snart færdig

Har haft meget at se til

Vi har lavet meget siden sidst. Freya har haft fødselsdag. Linda har afleveret sin hoved opgave. Jeg er kommet i gang på mit nye arbejde.

Alt i alt har det været lidt hektisk. Jeg håber at de næste par uger vil være lidt mindre spændende.

Linda fik afleveret sin hovedopgave. Det endte med at hun sad og skrev hele den sidste nat, og at vi fik opgaven printet kl 7.00 om morgenen. Men den havde både indholdsfortegnelse, forside, og en ordentlig litteratur fortegnelse. Så det var da næsten for meget at blive færdig 5 timer inden den skulle afleveres ;-).

Freya er også blevet fejret behørigt (med hendes 3 års fødselsdag). Farmor og farfar var her, Lasse og Pia, mormor og morfar, Flemming og Susanne, og mandag kom børnehaven.

Ronja og Freya leger meget sammen i tiden. De spiller op til hinanden og en start på en leg kan god være:

Ronja: FREYA, skal vi ikke lege mor og baby; så kan du være babyen ?

Freya: Wahhhh ….

(Underforstået, at hun allerede har sat sig ind i at være baby, og “tuder”.)

På den “knap så positive” side så er de begge to ved at komme i trods-alderen, og der lærer de også af hinanden. Der bliver talt med meget store bogtaver nogle gange. Det er tit det er for døve ører, desværre. Men jeg tror bare ikke at vi kan gøre noget, det er nok bare noget vi skal over.

Mit nye arbejde er på mange måder det samme som det gamle. Hvilket er positivt. Jeg er med til at “sætte strøm på” nogle af de arbejds processer i Djurslands Bank som kan gøres mere strømlinede. Det er positivt fordi det betyder at man i banken får tænkt over arbejdsgangene, og får effektiviseret. Jeg føler det som en udfordring fordi det er nogle helt nye værktøjer (Lotus Notes, og dermed Lotus Script og Java), og en lidt anden udviklings-model (mere “Fast track” og ikke “Release styret”).

Men på mange måder er det også en fortsættelse af mit gamle arbejde fordi jeg stadig kommer til at skulle have et stort overblik, og tænke på hele processer. Jeg kommer også til at skulle have et stort netværk (ligesom på CCI), fordi der naturligt vil være ting jeg kommer til at skulle lære fra de mere “bank kyndige”.

De ting jeg ikke havde regnet med, er mere på den tekniske side. Jeg har opdaget at Lotus Notes er en god platform at lave interne systemer på. Den byder også sig selv til som en integrerings platform. Forstået på den måde at web services, hjemmesider, bruger validering, og (tekst baserede) databaser, altsammen kan laves i samme system. Modsat hvad jeg har været vant til (Apache/Tomcat, Oracle Application server, Oracle Database, Open LDAP (eller anden LDAP), hjemmesider, og noget CCI software der imellem), så er alting integreret i samme “framework”.

Jeg håber at banken også vil syntes at de får noget ud af at have mig der.

Jeg vil over og se noget TV, og læse de sidste nyheder fra mine 8 nyhedskanaler. Jeg er ikke rigtigt kommet i gang endnu, idet jeg har siddet og savlet over den nye iPod der kommer i Juli 2008.

-Jesper

Kommentarer lukket til Har haft meget at se til

Freya snakker mere

Vi sidder og spiser ved bordet og jeg siger:

Far: Det er forbudt at spille bold med maden.

Freya: Man må heller ikke snakke med maden.

Ronja: Man må heller ikke prutte.

Jeg ville ikke syntes det var sjovt hvis ikke Freya havde “haft en lang samtale med maden”.

Ronja er begyndt at stave, hun kan mange bogstaver. Hun prøver at huske dem, og staver ord med bogstaver. Hun siger også mange ord på “engelsk”. Hun tæller til 5 på engelsk, og der er forskellige ord hun siger (f.eks. : “Please”).

De var i Skandinavisk Dyrepark i fredags, og var meget trætte da de kom hjem. Freya var knap nået ud af bussen før hun begyndte at snakke om at hun havde set en isbjørn der svømmede.

-Jesper

Kommentarer lukket til Freya snakker mere

Efter lang tid

Det har taget noget tid siden sidste post. Og det er fordi jeg syntes der sker så meget “andet”.

En ting er at jeg er ved at skifte arbejde. Linda er også ved at skrive opgaver, og jeg tror også at der kommer til at ske noget med hendes arbejds-situation. Freya er startet i børnehave, og så videre, og så videre.

Den sidste uge er det lykkedes mig at få sat lidt skik på huset igen. Jeg har fået sået i urtehaven, og lagt kartofler. Det var vel helle rikke for tidligt, når vi kan se at de er store mange andre steder.

Freya har det godt i børnehaven. Hun lærer mange nye ord, men der er også mange som vi forsøger at “af-lære” igen :-). Der er meget prut og fis snak. Hun virker til at have det godt i børnehaven, og vokser for tiden.

Freya er ved at lære at cykle, med støttehjul forstås. Hun øver sig.

Ronja vokser nu også igen. Hun lærer også mange ting. Hun staver til mange ord (far, mor, Linda, Freya, Kia og Ronja), og hun kan se hvis det-og-det bogstav er i et navn. Hun er ikke ved at læse og skrive, men hun vil meget gerne lære.

Hun vil gerne lære at cykle uden støttehjul, men indtil videre skal hun holdes. Det skal nok komme.

Det har vist sig at trampolinen var et rigtigt godt indkøb. Der går ikke en  dag uden at vi er ude og hoppe.

Vi får også brugt vores sæsonkort til Djurs Sommerland. Pigerne kan mange ting selv nu og de vil gerne selv løbe og lege.

-Jesper

Kommentarer lukket til Efter lang tid

Store piger

Freya havde sin første dag i børnehaven i går (fredag). Det gik fint. Hun legede ude, i tumleren, og de sang 2 sange. (Efter hvad hun selv fortalte.) Og hun var meget, meget træt til aften. Så det var gået godt, og vi syntes det har bekræftet os i at hun erklar til at komme afsted.

Heldigvis havde Ronja kigget over til hende en enkelt gang, men et var vist også det hele. De er ved at blive store, der er ikke noget “baby” over dem mere. Det er ikke til at forstå, at det er gået så hurtigt.

Ronja harjo været ved læge for at få taget en allergitest. Og vi har fået at vide at hun har mælkeallergi, og at hun ikke kan tåle æggehvide. Så det forklarer jo hvorfor hun har konstante maveproblemer. Nu prøver vi så at tage “mælken” væk, og ser.

Hun har fået det bedre på grøn stue. Hun har ikke været så tryg på stuen, men det virker som om at hun nu ved hvor hun skal være. Hun ved også at hun om noget tid skal i slusen, så hun har styr på næste trin også.

Jeg tror også at hun har fået sig en kæreste; han hedder Daniel.

Hun har bedt om at få støttehjulene af cyklen. Og lige nu øver vi os i at cykle uden. Hun er ved at fatte hvordan det foregår, men der er noget vej igen.

Freya er også begyndt at cykle selv. Hun har styr på hvordan det skal gøres, hun mangler bare “musklerne”.

Jeg har fået nyt job. Jeg skal starte den 1. juni hos Djurslands Bank i deres IT afdeling i Grenå. Det glæder jeg mig meget til. Det er en “lille” afdeling på 10 mand, så jeg regner med at der bliver lidt bredere kompetancer. Og jeg glæder mig til at få noget “frisk olie” på systemet. Jeg ved også at jeg får noget mere ansvar. Så alt i alt skal det nok blive godt.

Det er svært at sige farvel til CCI. Trods alt har jeg været der 11 ½ år. Jeg har mange gode minder derfra, men lige nu er det nok sådan at jeg glæder mig mest til at starte på noget nyt.

Og så er det jo ved at blive sommer. 🙂 Linda sidder med hovedet begravet i bøger. Hun skifter mellem at læse og skrive. Det bliver på et hængende hår om hun får lavet 3 opgaver indtil juni hvor de skal afleveres. Men hun arbejder hårdt, og så kan man jo ikke gøre mere.

– Jesper

Kommentarer lukket til Store piger