Min farmor og pigernes oldemor har i noget tid skrantet noget. Det startede med at hun var på hospitalet for at få noget blod, fordi hun faldt.
Det er så gået lidt op og ned, det sidste stykke tid. Hun dødede så i fredags. Jeg har været noget tung om hjertet. Godt nok var hun 96 år, og dermed jo da ingen årsunge, men hun har altid været der. Og når jeg tænkte på “familien” så har hun da altid været en del af den.
Men på den anden side så har jeg også følt at jeg har fået sagt “farvel” til hende. Vi var forbi her i foråret (da vi kørte hjem fra Rømø-turen), og pigerne så hende dengang. De vil nok ikke kunne huske hende, men jeg tror da at det vil hjælpe når vi har de billeder vi nu har fået taget ved det sidste besøg. Ved det sidste besøg følte jeg (og Linda også), at det nok var sidste gang vi så hende.
Vi har forklaret Ronja at vi skal til begravelse, og jeg ved at hun tænker meget over det. Men hvad det er er nok ikke gået op for hende, men hun snakker meget om de ting. Jeg tror det er godt hun kommer med.
-Jesper