Linda er snart færdig med at læse. Det er fint, og jeg glæder mig. Hun har en mundtlig eksamen tilbage, og så er det nok overstået. Hun er igang med at søge job. Det er lidt svært lige nu idet de her i kommunen (Norddjurs), lige har været ved at spare, så en af de stillinger hun gerne ville have haft er nedlagt igen.
Farmor og farfar havde Ronja og Freya med i sommerhus i sidste uge. Det gik godt, og de havde hygget sig. Jeg syntes at jeg kunne mærke at der var sket meget med dem da vi kom hjem. Men det var selvfølgelig nok bare det at jeg blev mere opmærksom på at de ikke længere er “så små”. De er stadig kun 3 og 4 år, men de kan mange ting hvis vi lader dem.
Eksempelvis, så havde jeg Ronja med ude at plukke jordbær. Hun er næsten bedre end mig til at plukke jordbær. Hun passer på ikke at træde på de grønne bær, hun plukker kun de røde, og hun er en knag til at pille blomsterne af bagefter. Så det kører bare.
Hvad Freya angår, så spiser hun jordbærene. Hun plukker dem ikke i en spand. Men sådan er det jo nok bare.
Jeg har lige opdateret WordPress (blog softwaren) på computeren, og det tog kun 5 minutter. Så nu håber jeg at vi kan køre lidt igen :-). Jeg har besluttet at begynde at kigge efter et content management system til hjemmesiden. Lige nu er det bare flade filer. Så jeg håber den i fremtiden bliver lidt mere moderne :-).
-Jesper