Det virker som om sommeren er ved at være slut. Det har regnet meget. Vi har tavlt begge to. Linda er kommet godt igang med sit nye arbejde. Vi har siddet og snakket her til aften, fordi jeg kan mærke at hun lige nu har det godt. Jeg tror hun har det godt med at være på 2 mands hånd med børnene i børnehaven, og hun er glad for at hun har tid med de enkelte børn.
Jeg har også lidt travlt i Djurslands Bank. Der sker meget lige i tiden, og vi bliver presset på at vi skal være mere effektive. Det er fornuftigt, fordi det er gennem effektivisering at vi vil kunne klare os bedre end de andre, og få kræfter til at vokse. Men det kræver så også lidt omstilling. Og jeg kan mærke mange steder at folk er klar til det. Det presser mig lidt :-), på en GOD måde.
Ronja har et par gange overrasket os om morgenen. Hun plejer jo at vågne omkring lidt over 6. Hvis det så har været weekend og vi har ligget inde i sengen alle sammen lidt for længe, så kan hun godt finde på at gå i gang med at lave morgenmad til os alle sammen. Hun blev simpelt hen træt af at vente på at vi kommer i gang. Så hun får sat tallerkener, bestik, og marmelade, mv. på bordet. Hun får også ristet boller, og fundet vitamin pillerne. Derefter kalder hun på os. Så det er da dejligt at komme op til.
Den anden aften efterlignede hun Lisbeth (en af pædagogerne) i børnehaven: “Ej ve’ do hva’.”
En af de sidste dage i sommeren, havde vi en vandkamp i haven. Vi hyggede os gevaldigt, specielt viste ROnja sig som en vandhund. Freya ville helst lege med mudder-smat (udtales “mudder-mat”).
I det hele taget har Freya stadig det lidt svært med at sige “s” lyden. Hun kom bærende på en lille kasse til legetøj her den anden dag. I den var der nogle sand-dyr (altså stof med sand i). Hun siger:
Freya: “Pas på, der er slanger i.”
Jesper: “Nåå, må jeg kigge ned.”
Freya: “Ja, men fiken passer på dig.”
Fisk udtales “fik”. Der var en rød sand-fiSk i kassen også.
Så hun har en god fantasi. Der var en morgen hvor hun vågnede fordi hun havde drømt og hun var u-trøstelig: “Mor, jeg kan jo ikke engang stave mit navn endnu.” Så var det nok, og vi kan nok regne ud at hun føler sig lidt presset.
Det må være det. Jeg nyder at bruge min nye iPhone. Ronja har virket meget interesseret iat se hvordan den virker.
– Jesper