Rumle ankommet

Så kom vores lille dreng.

Rumle

Rumle

Han er født d. 4-4-2009 kl. 19.32 på Randers Sygehus. Han er en ordentlig basse, 4370 gram, og 53 cm. Der er mindst 3 dobbelthager ned over halsen. Han tissede da han blev født, det var noget værre grisseri fordi det var ud over det hele. Han er en værre suttegøg, han er glad for at spise, og Linda siger at han suger hårdt.

 

Ellers er han mild og dejlig. Han kan sove selvom at ungerne leger, og han bliver ikke specielt forskrækket når Ronja f.eks. lige stikker hovedet ned i liften.

Han kan være lang tid om at bøvse, op mod en time. Man spiser 1 gang om natten så vi får sovet rimeligt meget. Han bliver mere og mere opmærksom, og han er glad for at kigge efter os (og en plakat vi har på badeværelset).

Vi tog ud til sygehuset lørdag med den forventning at Linda skulle have endnu en stik-pille, og at vi så nok skulle hjem igen. Men de mente at de kunne komme til at tage vandet, så vi kunne komme videre. Så Ronja og Freya sov hos mormor og morfar.

Selve fødslen gik som den slags nu gør. Linda mistede noget blod, men det har ikke været nødvendigt at få noget. Hun er bare lidt træt. 

De store tøser har taget godt imod ham. Jeg tror der er ved at komme lidt ro på nu. Ronja har bare været glad for ham hele tiden, Freya har været lidt mere reserveret. Men det har hjulpet meget nu.

Vi kan godt mærke at vi ikke har så meget tid. Men det er dejligt at ungerne er blevet så store at de kan hjælpe med. De henter ting, og hjælper ellers med at sætte ting på bordet. De kan også overtales til at rydde op i deres legetøj.

-Jesper

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.