Vi kan godt mærke at vi har 3 børn nu. Det er dejligt, men der er også mere at lave.
Ronja har haft Simon hjemme at lege. Han hendes kæreste og sådan har det været MEGET længe. Det er nok over et år, og hun er meget seriøs med ham: “Mooaar, Simon og jeg har aftalt at vi skal være kærester når vi bliver voksne.”
Søndag eftermiddag hos mormor gik Ronja og Freya, og hyggede sig med nogle servietter. De gik og lavede servietter til “en konfirmation” ved at klippe nogle i stykker og dele dem ud. Samtidig gik de og sang “Hurra-Hurra hun skal leve …” og digtede videre. De har i øvrigt hver sin talefejl når de siger servietter. Ronja siger “salivetter”, og Freya siger “samovetter”.
Freya kan i øvrigt heller ikke sige køkken rulle; i stedet hedder det “rulle papir”. Logisk nok, men det er da en sjov udtale.
Ronja og Freya leger meget godt sammen. Men nogen gange bliver de lidt sure på hinanden, og så “holder de en pause”. Den anden dag sagde Freya: “Ronja, det er lidt svært at stå på et ben når du kilder mig.”
Det går i øvrigt meget bedre med Ronja. Du har jo fået nogle støttetimer, og vi kan mærke at det løfter hende rigtigt meget at få lov til at blive i børnehaven et år mere.
Anders er blevet meget mere opmærksom. Han kigger efter os hvis vi går forbi ham, og mandag d. 25/5.2009 fil Linda det første “rigtige” smil. Det er dejligt at se at han trives, og at han så gerne vil snakkes med.
Han kan ligge på aktivitetstæppet ca. 5 minutter før han bliver træt og skal enten væk eller putte lidt i liften.
Han vejer ca. 6 kilo, og vi er gået en ble-størrelse op. Vi syntes han er en køn dreng, og jeg tror at han kommer til at ligne Freya. Jeg kommer nogen gange til at kalde ham Freya fordi han ligner hende så meget. Og da Freya ligner min gren af familien, liver det nok også den del han kommer til at ligne.
Vi skal have barnedåb d. 14/6 2009. Vi bliver ca. 40, og vi håber folk vil komme og holde en “stille dag”. Vi havde snakke om om han skulle døbes i Auning, men nu bliver det Gjesing fordi det er der vi er gift og Ronja og Freya er døbt.
-Jesper