Anders vender sig -begge veje

Nu kan Anders både vende sig fra ryggen til maven og omvendt. Han får grød i stor stil, og er god til at drikke af en kop. Hans rytme (hvis der har været sådan en), ændrer sig. Han er blevet lidt bedre til at sove, men stadig sover han vel kun ca. 10 timer pr dag. Hvilket vel også er årsages til at jeg skriver dette med en hånd, han sidder nemlig i den anden.

Ronja og Freya er glade for ham, de snakker meget med ham når han ligger på tæppet.

Ronja er blevet meget større. Jeg syntes at jeg kan mærke at hun bliver mere selvstændig, og hun kan også bedre lide at hjælpe os med forskellige ting.

Freya er stadig lillesøsteren, men hun er også blevet mere selvstændig. Hun siger mere fra og finder sine egne venner. Hun er blevet lidt mere uafhængig af Ronja hvad det angår.

Vi er begyndt til Bongo og Gymnastik igen. det bliver et hårdt ugeprogram, men heldig vis skal pigerne på de samme hold til både det ene og det andet.

I Udbyhøj er Palle snart færdig med at lægge gulv. Det næste bliver at få udhænget gjort færdigt, få malet indvendig, sat køkken/bad op, få teressen på plads, og rejst skuret ved siden af. Kom ikke og sig at der ikke er planer :-).

-Jesper

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.