Så er Freya også startet i skole. Det var helt mærkeligt at se hende være den der skulle gå op til resten af klassen, og stå der og vente på at gå ned i klasseværelset.
Lidt vemodigt, men vi er også glad for at hun også skal begynde. Hun har været klar til det længe, og har også selv ment at hun skulle afsted. Hun klør på med krum hals, og hun er glad for at sidde og lave lektier om eftermiddagen sammen med Linda eller jeg. Det er hyggeligt at sidde sammen, men jeg er glad for at det ikke er “så lang tid” vi skal sidde med lektierne endnu.
Ronja er jo også startet igen. I år er der en del flere fag, og det virker som om at der er mere kød på. Hun koncentrerer sig dog ikke så meget om lektier om eftermiddagen, men vil heller lege. Det syntes jeg heller ikke at vi skal forhindre. Indtil videre virker det ikke som om at hun forsømmer noget. Tidligere på ugen sagde hun at hun havde lektier for, men dem havde hun fået lavet dem i løbet af ugen.
Anders er jo lige nu den største i dagplejen. Han har Silas at lege med, og de er et par rigtige brasere. Anders siger selv at han er en “braser”, så det har han nok fået at vide et par gange nu.
Han kan køre på cykel nu. Bevares der er støttehjul på, men han drejer selv pedalerne. Han elsker at læse i bøger, og kan bare blive ved.
Jeg skal nok prøve at komme i tanke om citater. 🙂
Jesper