Pfffffffffffffffffffffffffffffff.ttttttttt

Hvis overskriften bliver læst rigtigt, er din skærm netop nu savlet til.
Freya er begyndt at sige “Pffffffffffffttttttt”. Hun er meget glad for denne lyd, men ellers tror vi ikke at der er den store mening med den. Ud over måske at genere sine omgivelser :-).
Ronja leger mere og mere rolle-leg. Dukkerne bliver puttet, og nogle gange bliver vi inddraget. Hun er også så småt begyndt at synge. Hun kan finde på at begynde på en sang for at vi skal hjælpe hende igang med at synge den. Hvis vi synger en sang i en bog, så kan hun finde på at finde den samme sang i en anden bog. Så hun har styr på sangene.
Igår, torsdag, var vi jo til “Baby bongo”, og Ronja gjorde onsdag flere gange opmærksom på at nu skulle hun snart til ‘Bongo’. Så det er noget hun ser frem til.

Vi er ikke begyndt at lege ude i tilbygningen endnu, vi sover bare derude. Men Ronja sover nu selv inde på værelset, og det er hele natten.
I nat fik vi sågar lov til at sove i sengen alene til kl. 4.00 før Freya kom over til os. Så det er store sager.
Det hænger nok sammen med at Freya er ved at komme over sin influenza. Vi tror nok at når hun er lidt brokken i tiden så kan det skyldes at der er flere tænder på vej.

God weekend.

–Jesper

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.