Freya kravler nu hele tiden. Hun er også begyndt at rejse sig hos os. Men det er endnu kun hos os, og hun har ikke styr på sine ben endnu. Så man kan ikke påstå at hun er begyndt at øve sig på at gå. Men lidt er der da sket.
Linda havde pigerne med til “Bongo” (sang og lege time for børn på 2 år og yngre) idag. Freya var ikke til at styre, hun ville pille i alt. Så hun er blevet lige så glad for at komme til “Bongo” som Ronja er. Hun er i øvrigt også glad for at læse i bøger, så det er sjovt at fortælle historier for dem begge to.
Her næste weekend kommer vi til at skulle i haven. Sidste weekend fik jeg taget de sidste kartofler fra sidste år op. Ja, ja, der må klappes. Nu skal jeg så bare have gravet kompost ned i bedene og sat noget nyt. Linda har sået urtebedene. Og så skal der bare slås græs, sås græs, rives, lues, flyttes hegn, og vel en lille million andre ting. Jo der er nok at gøre, nu der kommer lidt varme i vejret.
-Jesper
PS: Freya skal i øvrigt begynde i dagpleje her d. 15. maj. Ikke for noget, men hun trænger til det.