Snakket med Freya

I dag har jeg snakket med Freya i telefonen :-). Det var så første gang. Linda sagde at da vi sagde farvel, så stod hun og vinkede med den anden hånd. Det var ikke fordi hun sagde så meget, men det er nok ikke lige gået op for hende endnu hvordan det fungerer.

Vi var på Rømø her sidste weekend sammen med Hanne og Gunner. Det var alle tiders. Der var en god børnepool, men rimeligt lunkent vand. Der var også en god legestue. Hvis det ellers havde været godt vejr, ville vi også have kunnet bruge den gode legeplads der var udendørs. Så det var et hit. Heldigvis kan vi komme afsted igen senere i år.

På vej hjem fra Rømø, kørte vi over Ølgod og besøgte min bedstemor (altså Karoline, Ronjas og Freyas oldemor). Hun er kommet på aflastning nu på plejehjemmet. Hun var ellers ved godt mod, og hun var glad for at se pigerne, og glad for at vi kom. Jeg tror at hun kunne kende os.

I øvrigt har min morfar (Børge) fået det bedre.

-Jesper

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.