Så er Freya ved at være fri af bleen. Hun har sovet et par nætter uden ble. Og hun har haft et uheld, men ellers er hun nu blevet bedre til at sige til, når hun skal.
Det ene uheld hun har haft om natten kom i øvrigt her, i ugen da hun var lidt skidt tilpas. Jeg tror hun havde lidt feber, og at hun havde øjenbetændelse.
Ronja har hygget sig i børnehaven i denne uge. Det er påske og der er ikke mange børn på stuen. Vi har ellers haft lidt svært med at få hende afleveret de sidste par uger uden at hun har grædt når hun blev afleveret. Hun har haft det lidt svært, og hun har jo også lige skiftet stue, men vi håber at det vender.
Det er påske ugen, og vi har fri. Jeg har haft svært ved at motivere mig til at lave noget indtil videre. Vi hygger os sammen, og ungerne render i nattøjet indtil midt på formiddagen.
Jeg kan mærke at nogle ting er ved at ændre sig herhjemme. Linda læser jo. Og for at det kan lade sig gøre, tager jeg ungerne så meget jeg kan i weekenderne. Men det er som om at de leger meget sammen, og i lidt mindre grad har brug for at jeg “er der”. Så jeg kan håbe på at lave lidt samtidig med at jeg er sammen med dem. Derudover så ændrer det jo en del at Freya ikke bruger ble mere.
Vi har nu købt sæsonkort til Djurs Sommerland til alle. Jeg glæder mig til at kunne tage ungerne med derud.
God påske.
-Jesper