Vi har fået konstateret Alm. hussvamp i kælderen. Røv og nøjler. der var mere en d vi sådan lige kunne se. Jeg havde set at der var lidt i skabet, og vi havde været nødt til at smide et telt ud fordi det var fuldt af svamp. Men jeg havde aldrig troet at det kunne være så meget.
Svampen er ret aggressiv. Den er både i gæsteværelset og i det nederste rum i den anden side i kælderen. Det træ den har spist er fuldstændig væk. Den har taget en træliste, og noget gulvtæppe, i den anden side har den været godt i gang med skabet.
Heldigvis tror vi at forsikringen dækker, det har taksatoren sagt, men vi har ikke noget på skrift endnu. Men vi er jo nødt til at få skidtet fjernet.
Ungerne har det godt. Nu er det jo et stykke tid siden jeg har skrevet sidst, så der er jo nogle sprogblomster:
Ronja og Freya sidder uroligt ved morgenbordet:
Ronja: “Sid lige stille, så vi kan høre hvad vi selv tænker.”
Freya: “Nej, så vi kan høre at jeg fløjter.”
Gad vide hvem der har lært Ronja det udtryk, i øvrigt. Nå, men hun har signe egne. Vi har snakket meget om at hindbær hedder “hiNdbær”, fordi hun hele tiden siger “hiMbær”. Ronja overgav sig til sidst og kalder dem nu:
“hiMbær, med N”.
Ved morgenbordet sidder Linda og ungerne og snakker om lørdagsslik, og Ronja er bange for at mor har spist det hele:
Linda: “Ja, det er rigtigt Ronja. Vi har spist det hele.”
Ronja: (pause, og derefter meget tørt) “Mor, du er en slikmund.”
Hun er også kommet med denne her:
“Mor, når jeg bliver stor vil jeg have 4 børn. 2 der kan sidde på mine ben og 2 der kan sidde på min mands ben.”
Freya vokser meget i højden lige i tiden. Hun bliver tynd, og meget lang. Hun er blevet rigtigt god til at skrive bogstaver. Det er endnu kun de STORE bogstaver hun kender, men hun kan de fleste i alfabetet. Derudover er hun begyndt at “læse” dem. Hun staver hvad der står på cornflakespakken, og på forsiden af bøgerne. Hun sætter ikke bogstaverne sammen til ord, men det er jo heller ikke meningen at hun skal kunne det endnu.
Anders spiser grød, han sover meget lidt, og han ruller rundt når han bliver lagt på gulvet. Han har let til smil, og han griner både til pigerne og til os. Han er en lille social en. Han vil hellere sidde ved os ved bordet, end ligge nede på gulvet og lege.
Jeg ved ikke lige nu hvordan det går i Udbyhøj. Meget af teresserne er oppe, og jeg vil tro at p-pladsen er lagt. Men nu har jeg efterårsferie, og jeg håber vi finder ud af det. Flemming og Susanne kommer i morgen, og jeg glæder mig meget til at vise dem huset.
-Jesper